Kilder til bybeskrivelserne
- Trap Danmarks 3. og 5. udgave.
- Den Store Danske Encyklopædi
Desuden har vi benyttet os af flere statistiske værker:
- Christian Wichmann Matthiessen, Danske byers folketal, 1985
- Statistisk tabelværk 1964 I: Folke- og botællingen 26. september 1960
- Statistikbanken.dk
- BEF4A: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer (1976-2004)
- Beskæftigede efter bopælsområde, erhverv, alder og køn (1984)
- PEND11: Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche, alder og køn (2002)
Befolkningsudviklingen 1672-2004
Vores kilder til befolkningsudviklingen er: Folketallet 1672: O. Degn, ”Byer, byhierarkier
og byudvikling i Danmark 1550-1700”, i Historie, XVII, s. 540-541. Folketallet 1769
og 1787: Statistisk Tabelværk, 4. rk., a, nr. 5, s. 17. Folketallet 1801-1960: C.W.
Matthiessen, Danske byers folketal 1801-1981, København 1985. Folketallet 1787-1890
for Herning, Struer, Skjern og Brønderslev er hentet i de originale folketællinger.
Erhvervsfordelingen 1890, 1960, 1984 og 2002
Erhvervsfordelingen har vi inddelt i fem erhvervsgrupper, for de fire årstal vi
opererer med (1890, 1960, 1984 og 2002). Grupperne er som følger:
- Landbrug og fiskeri mv.
- Håndværk og industri
- Handel og transport
- Administration og service
- Andet og uoplyst
Vi har taget udgangspunkt i den normale opdeling i primære, sekundære og tertiære
erhverv i vores erhvervsinddeling, men har samtidig været nødt til at tilpasse den
kildematerialet og ønsket om en yderligere nuancering. Vi har således opdelt de
tertiære erhverv i ’handel og transport’ og ’Administration og service’, da denne
gruppe i slutningen af det 20. århundrede er blevet langt den største erhvervsgruppe.
Det ville desuden have været ønskværdigt at adskille håndværk og industri fra hinanden,
da begge grupper er centrale for byernes udvikling. Dette har kildematerialet desværre
ikke tilladt. Vi har villet have de samme erhvervsgrupper for alle fire årstal,
og da ’Trap Danmark’ (som er vores kilde til 1890) kun opgiver håndværk og industri
som én gruppe, er vi blevet nødt til at beholde håndværk og industri som én erhvervsgruppe.
Desuden er håndværk som erhvervsgruppe heller ikke lige til at udlede fra dataene
fra Danmarks Statistik, somv. har brugt i 1960, 1984 og 2002.
Nedenfor er der en oversigt over hvilke kilder vi har brugt til de forskellige år,
og hvad erhvervsgrupperne helt præcist dækker over ved de forskellige årstal.
For 1890
Dataene fra dette år stammer fra ’Trap Danmarks 3. udgave’. Tallene fra dette årstal
kan ikke sammenlignes med tallene fra de øvrige årstal, da tællingerne i Trap regner
hele befolkningen med. Det vil sige, hvis den forsørgende i en familie arbejder
som f.eks. tømre, vil hele hans familie med kone og børn indgå som tømrer i statistikken.
Erhvervsgrupperne i diagrammerne dækker over følgende undergrupper:
- Landbrug og fiskeri mv.
- Fiskeri
- Jordbrug
- Gartneri
- Håndværk og industri
- Handel og transport
- Administration og service
- Andet og uoplyst
- Daglejervirksomhed
- Egne midler
- Almisser
- Fængsel
For 1960
Dataene fra dette år er fra ”Statistisk tabelværk 1964 I: Folke- og botællingen
26. september 1960”. Her er ikke samme problem som i Trap, da folk uden for erhverv
ikke er talt med. Kategorien ’Formue, rente, understøttelse’ er udeladt i den endelige
sammentælling, og den er derfor ikke repræsenteret i diagrammet, da det ville give
problemer i forhold til sammenligneligheden med de senere tællinger. I tabellerne
kan man vælge en opgørelse med eller uden forstæder. Vi har for alle provinsbyer
valgt ’uden forstæder’.
Erhvervsgrupperne i diagrammerne dækker over følgende undergrupper:
- Landbrug og fiskeri mv.
- Håndværk og industri
- Minedrift, stenbrud o.l.
- Fremstillingsvirksomhed
- Bygge- og anlægsvirksomhed
- Handel og transport
- Handel og omsætning
- Transport virksomhed
- Administration og service
- Administration, liberale erhverv mv.
- Anden servicevirksomhed, andre erhverv
- Andet og uoplyst
- Offentlige værker, kloakvæsen o.l.
- Uoplyst erhverv, herunder indkaldte
For 1984
Dataene fra dette år er fra statistikbanken.dk (RAS2XX:
Beskæftigede efter bopælsområde, erhverv, alder og køn). Kategorien ’Offentlige
ydelser, adm. i øvrigt’ er udeladt i den endelige sammentælling og derfor ikke repræsenteret
i diagrammet, da det ville give problemer i forhold til sammenligneligheden med
de andre tællinger.
Erhvervsgrupperne i diagrammerne dækker over følgende undergrupper:
- Landbrug og fiskeri mv.
- Landbrug, jagt, skovbrug, fiskeri
- Håndværk og industri
- Råstofudvinding
- Nærings- og nydelsesmiddelindustri
- Tekstil-, beklædning og læderindbinding
- Træ- og møbelindustri
- Papir og grafisk industri
- Kemisk industri m.m.
- Sten-, ler- og glasindustri
- Jern-, metalværker og støberier
- Jern- og metalindustri
- Anden og uoplyst industri
- Bygge- og anlægsvirksomhed
- Handel og transport
- Engroshandel og vareformidling
- Detailhandel med dagligvarer
- Detailhandel med tekstil
- Detailhandel, andre udvalgsvarer
- Transport-, pakhus-, oplagringsvirksomhed
- Bank- og finansieringsvirksomhed
- Forsikringsvirksomhed
- Ejendomsadm.-handel, forretningsservice
- Administration og service
- Restaurations- og hotelvirksomhed
- Post, telegraf og telefon
- Undervisning, forskning
- Sundhedsvæsen mv.
- Socialvæsen mv.
- Tjenesteydelser i øvrigt
- Andet og uoplyst
- El-, gas-, varme- og vandforsyning
- Uoplyst erhverv
For 2002
Dataene fra dette år er fra Statistikbanken.dk (PEND11:
Beskæftigede efter arbejdsstedsområde, branche (27-gruppering), alder og køn).
Erhvervsgrupperne i diagrammerne dækker over følgende undergrupper:
- Landbrug og fiskeri mv.
- Landbrug, gartneri og skovbrug
- Fiskeri
- Håndværk og industri
- Råstofudvinding
- Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
- Tekstil- og læderindustri
- Træ-, papir- og grafisk industri
- Kemisk industri og plastindustri
- Sten-, ler- og glasindustri
- Jern- og metalindustri
- Møbelindustri og anden industri
- Bygge og anlæg
- Handel og transport
- Autohandel, service og tankstationer
- Engroshandel undtagen med biler
- Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler
- Transport
- Finansiering og forsikring
- Udlejning og ejendomsformidling
- Administration og service
- Hoteller og restauranter
- Post og tele
- Forretningsservice
- Offentlig administration
- Undervisning
- Sundhedsvæsen
- Sociale institutioner
- Foreninger, kultur og renovation
- Andet og uoplyst
- Energi- og vandforsyning
- Uoplyst aktivitet
Erhvervsfordelingen for ’de danske byer’
Diagrammerne der viser erhvervsstatistikken for ’de danske byer’ er bygget op som
de andre erhvervsfordelingsdiagrammer. De byer der er medtaget i statistikken er
de 95 byer, der er med i projektet. I 1890 er de sønderjyske byer dog ikke medregnet,
og i 1960 mangler der oplysninger for Slangerup.