• Søg Nulstil


Odense, 4. december 1526  Sammenfatning, Dansk

Frederik I hæver alle Gilder og Lav, bestemmer hvad en Haandværker skal betale for at begynde sit Haandværk, at ingen Haandværker kan være Borgemester eller Raadmand, at Borgemester og Raad skal sætte Priserne paa Haandværkernes Frembringelser, at Forprang og Landkjøb er forbudt, at Guldsmedenes Sølv skal have en vis Lødighed 0. s. v.

Odense, 4. december 1526  Originaltekst, Dansk

Wii Frederick meth gwdtz naadhæ Danmarckes, Wendes och Gottis konnyngh, wdwoldh konnyngh tiill Norghe, hertwgh wdi Sleswygh, Holsthenn, Stormarnn och Dittmerskenn, greffwe i Oldenborrygh och Delmenhorsth, helsse ether oss elskelige bwrmesther oc raadt oc menyghedt wdi wor køffstedh Otthense kierligen meth gwdt oc wor naadhe.

Wydher, ath for oss er berreth, ath manghe gyldher oc lagh opholdis wti ethers by, oc rher aff kommer thitt och offthe stor twydrett oc wlydelse y blanth almwen, hwylkydh wii nw meth wor elskelige ryghens raadt, her nw forsamlyde, haffwe offwerwegheth oc besindeth och ther fore meth menyghe Danmarckes raadt wyllye och samtycke saa skyckydh, ath her effther wdi inghen kiøbstedh wdi worth ryghe Danmarck skall ophollys nogher gyllær eller lagh enthen skredere gylle, smedy gylle eller noghen andre gyller eller lagh wdi nogher maadhe, men saa manghe, som i byen boor, aff hwerth emhide er, skall werre i gylle och lagh meth bwrmesther och raadh.

Och hwylkyndh embidzmandh, som vill indflwtthe i byen och wyll brwge nogyth embide, hand maa thet gørre och skall ther for gyffwe en rynsk gyllyne tiill byen och ther meth skatt brwge hwath erlygh embydh, ath handh kandh, och ey besweris meth noghen kosth ath gørre andherlyss en som andre borrere meth byens och konghens tynghe, dogh skall embydzmennene, som i byen boor, forfare, om handh er godh for siith embyde.

Och ey nogher embydzmendh skal werre bwrmesther eller raadmandh wdi noghen kiøbstedh, then stwndh hand brwger embidiit, andre endh kiøbmendh, och hwylke som kwndhe nogher embide enthen skrederæ, skomaghere, smedhe eller andre, thii skwlle nøges meth therris embide.

Och skwlle bwrmesther och raadt wdi menyghe bwrress offwerwerrelse gørre hwerth aar om s[anc]te Walbwrry dagh en skyckelse paa, hworth dyrre hwer embidh skall sellye synne warre, effther som thet er dyrth, handh skall gørre [aff], och tesligeste paa øll och brødh, effther som kornytt er oc hwmlen geller, och thesligeste paa alle andre købmandzskab effther tidens beleylyghedt.

Thii bedhe wii ether alle oc huer serdeliss strenghelighen bywdhe, ath i retthe ether effther at holle thenne wor skyckelse fasth oc wbrøddighen y alle maadhe och werre ethers bwrmesther och raadt hørryghe oc lydyghe, saa framt wii icky skwlle ladhe straffe ether offwer, som wedh bør, och ther som bwrmesther och raadt skycker thennem wtilbørlighen modh nogher aff almwen, thaa wylle wy och ladhe straffe ther offwer wdhen all naadhe.

Sameledis som y och tiitth oc offthe haffwe gyffwet oss tiill kendhe oc bekerth, hworledis ath landz presther, prouesther, fogedher oc ryghe bønner gørre landkiøb oc forprangh ethers by tiill skadhe, tha haffwe wy nw meth wor elskelige rygens raadt giorth thet saa en skyckelse paa, ath inghen skall ther effther gørre slygh forprangh eller landkiøff imodh then skyckelse, wii oc worth elskelige ryghens raadt haffwe giorth; findis her noghen imodh ath gørre, er hand presth, thaa [skal] bespyndh straffwe hannem ther offwer, er hand en lyghmandh, tha skall wor lendzmandh straffe ther offwer.

Haffwer och wort elskelige ryghens raadt nw samtycth oss, ath hwes brødhe, som prelathernis och rydherskaffs tienere falle fore wdi kiøffstedher, thet skall oss komme alth tiill godhe och wore byfogydher thet anname skwlle och giørre oss ther fore goodhe redhe och reghnskab.

Sker och saa, ath noghen findes wdi ethers by, andelyghe eller wertzlyghe, som erre wor och ryghens offwenbarre findher, her Christiern fordhum konnyngh y Danmarck tiill felldiigh i nogher maadhe, lønlygh eller offwenbare, thaa hendher laaghen, wyssen oc borghen aff thennem ath skwlle blyffwe tiill stedhe och standne tiill retthe for theryss tiill børlygh domere, nar paa eskyss.

Bedhe och biwdhe sameledis, ath i haffwe godh acth oc tiillsywn wdi ethers by paa gwlsmedh embide, saa ath inghen gwlsmedh setther mere [til] lødhe mark sølløff endh fem qwyntyn koffwer wdi thet allerhøwysthe.

Och widher all tyngysth ath retthe ether effther och ladher thet inghenlwndhe. Befaller ether gwdh. Gyffwyth y wor stadh Otthense sancte Barbare virginis dagh i aar etcetera mdxxv[j] wnder wort signetth.
Kilde:Gilde- og Lavskraaer fra Middelalderen II nr. 97 s. 403-7.
Emneord:Konger og dronninger
-
Afgifter, told og skatter
- Byskat
Bystyret og andre verdslige institutioner og personer
- Borgmester
- Byfoged
- Gilder og lav
- Rådmand
Erhverv
- Markeds- og torvehandel og handel i almindelighed
- Håndværkere af alle slags
- Skomager og suder
- Guldsmed
- Skrædder
- Kræmmer, købmand og købmandsskab
Husholdning og føde
- Fødevare, husførelse og madlavning
Mønt, mål og vægt
- Møntsort
Opland
- Ulovlig handel
Tilbage