Odense, 15. juli 1537 Sammenfatning, DanskHr. Mogens Bildes Testament.Odense, 15. juli 1537 Originaltekst, DanskEt af de merkverdigste Slag iblandt gamle Doumenter ere uden Tvil Testamenter eller vore Forfædres sidste Villies Forfatninger, som de, der frem for andre give os en Hoben Oplysning om Kirker og Klostere, om bekiendte Personer, der har levet de Tider, om Mønten, Klenodier, og ellers andre i daglig Husholding brugelige Sager:Ikke at tale om adskillige i slige Skrifter forekommende rare Ord, som fordum har været god Dansk, men en Deel deraf ved Tidens Længde saaledes kommen af Brug, at de nu neppe mere forstaaes. Af sadan Beskaffenhed mene vi dette curieuse Testament at være, som Hr. Mogens Bilde til Svanholm, Ridder og Danmarks Riges Raad, 1537. kort for sit Endeligt haver ladet forfatte. Man seer iblandt andet deraf, at, uanseet Reformationen og Evangelii Lærdom paa den Tid allerede var grundfæstet i Landet, har dog mange af gamle og forneme Folk hængt meget efter den gamle og Papistiske Overtro. Hr. Mogens Bilde var en rig og anseelig Mand paa de Tider, og Broder til Biskop Ove Bilde, Knud Bilde, Eske Bilde ect. Han var Lænsmand paa Koldinghus i Aaret 1523. da Oproret i Jylland begyndte imod Kong Christian den Anden. Det var ham, som gav Kongen det kunde Raad, hvilket ikke blev fulgt, at han skulde falde til føle og udskikke nogen, som ved gode Forestillinger kunde formilde de oprørte Gemyter. Originalen af forbemeldte hans sidste Villie, paa Papir skreven, med saadan Paaskrift uden pa: Her Mogens Bildes Testamenth vdi egenn Form, som hand sielffuer thet schriffue lodt etc. giemmes endnu i det Kongl. geheime Archiv, saaledes Ord til andet lydende:Wti naffuen Gud Faders, Søns, oc then Hellig Andßs, Amen. Epther thi att inthet er wisser ind Døden oc inttet uwisser ind Dødzens Thyme, Tha epther thi att Gudt alsommectigste epther syn benedide Wille oc Naade wille kalle meg Maugnus Bylle thill Suanholm Riidher aff thene Werden, in dog ieg er skrøbbelig paa Legomsens wegne, tha hobbis meg till Gudßs Hielp att wære karsk oc fundt paa Selzens wegne, Tha forshicker ieg myn Thestament aff then thimelige Godßs, som Gudt alsommectigste haffuer vntt oc forlentt meg y thenne Werden etc. Først giffuer ieg thill Sancte Hans Closther vti Otthens ther som ieg vtt weller mytt Leerstedt, for thet Altare, som myn kiere Modher haffuer styktet ther i forskreffne Closther, Hundrett Marck Danske, oc ther thill myn Køriiss mett all syn Thilhøring, oc en myn Hest mett Sadell oc Biedzell, som ther thill hør. Item ther nesth giffuer jeg thill fattig Folck i forshreffne Otthense ett halt hundre Mark vti Danske Huider, som skall skypthis blantt themom. Item giiffuer jeg huer Presth i forschreffne Closther fem Marck Danske. Item giffuer jeg thill Husarm Folck i forschreffne Otthense ett hundrett Marck. Item giiffuer jeg myn kiere Brodher Bisp Aae Byldhe myn Gulkiædt, ther thill en myn bedste Hest, som kallis Brun Hoilst, mett Sadell oc Biedzell, som ther thill hør, oc ther thill mett en Korell Salther, som syddher fem Engelotther paa, oc en Guldering, som syddher en Ruben vti. Item giiffuer ieg myn kiere Brodher Knudt Byldhe tho Rosen Nobbild oc en Siilstob. Item giiffuer ieg min kiere Brodher Eske Byldhe myn Singnett Ring oc en Rosen Nobbil. Item giffuer ieg myn kiere Ssuaffuer Her Jacop Lycke en Engelott. Item giifuer ieg myn kiere Brodhers Hustru Fru Johane en Rosen Nobbil. Item giffuer ieg myn kiere Brodhers Hustru Fru Sophie en Rosen Nobbil, oc en Guldbering, som syddher paa myn wenstre Hand paa min lille Fingher. Item giiffuer ieg myn kiere Suaffuer Jerick Skram en Rosen Nobbil. Item giiffuer ieg hans kiere Hustru Maren Laurissdetther myn kiere Søstherdetther en Rosen Nobbil. Item giiffuer ieg myn kiere Søstherdetther Maren Laurisdetthers thre hinnis Børn huer en Rinsk Gyllen. Item giiffuer ieg Hiilleborig, Ane oc Riigborig Skinckelsdetther, myne kiere Sæstherdetthre, huer thennom en Engelott. Item giiffuer ieg myn kiere Brodherdetther Anne Knudt Biilliss Detther, som er huss Jumffru Anne Nielssdetther i Otthensse, thyffue Marck Penninge. Item giiffuer jeg myn kiere Søstherdetther i Clare Closther i Otthenss ett halt hundret Marck vti Kiøpinhaffuens Skellinger, oc ther thill myt Salther, som ieg daulig leff paa. Item giiffuer ieg myn kiere søstherdetther Susane Lyckissdetther tyffue Marck i Kiøpinhaffns Skyllinger. Item giiffuer jeg myn kiere Fencke Jumffru Anne Nielsdetther i Onss en Henrickuss Nobbill. Item giffuer ieg myne kiere Søsterdetthre vti mariagher Closther huer thennom thi Marck i Kiøpinhaffns Skellingher. Item giiffuer ieg myn kiere Søsther Sophie vti Clare Closther vty Roskyld ett hundret Marck vti Danske huidher, oc ther thill en Sylstob, oc en Gullering, som er giordt vti wor Herriss Piinzell. Item giiffuer ieg Jumffru Anne, som er inde huss myn Søsther Sophie vti forshreffne Clare Closther, thyffue Marck Penninge. Item giiffuer ieg myn kiere Hustrues Fadher Hr. Mangnus Eye en Rosen Nobbil. Item giiffuer ieg hans kiere hustru myn Frende Jerick Kromdige en Rosen Nobbil. Item giifuer ieg hans kiere hustru myn Fencke Fru Sydzell en Henrickuss Nobbill. Item giffer ieg Mesther Jesper Brockmandt Erchedeghen vti Aarss en Sylstob. Item giiffuer ieg myn Brodhers Byspens aff Arss hans Canceller Her Hans Henricssøn en Sylstob. Item giffuer ieg Hans Naadiss Capellan Her Christen thyffue Marck. Item giiffuer ieg Hans Naadiss tro Thiener Jep Gyndyng en vngerss Gyllen. Item giffuer ieg thill Clare Closther i Roskyld ett Par Øxenn, oc thyffue Marck Penninge, ther thill en Pund Molt, en Pund Meell, en Fierding Smør, oc thy Syer Flesk. Item giiffuer ieg thill Graabrøre Klosther vti Roskyld tho Pund Malt, tho Pund Meell, en Fierding Smør, oc thi Syer Flesk. Item giiffuer ieg thill Klare Closther vti Otthensse en Pund Malt, en Pund Meell, oc thi Sier Flesk. Item giffuer ieg till Graabrør Closther i forschreffne Stedt en Pund Malt, en Pund Meel, oc thi Syer Flesk. Item giffuer jeg myn Fogett Jørghen Hoilsth ett hundre Marck. Item giffuer jeg Ægertt Henricsøn myn Drabtog oc thiffue Marck Penninge. Item giiffuer jeg Lasse Harnstwister thiiffue Marck Penninghe. Item giiffuer ieg Poell Abilgord en Rosen Nobbil. Item giiffuer ieg Niels Stalsuenn thyffue Marck Penninge, oc Franss Ybson thyffue Marck Penninge. Item giiffuer ieg Mattis Tygissøn femten Marck, oc Jep Jødhe femten Marck. Item giiffuer ieg Nis Jødhe femten Marck. Item giffuer jeg Anders Koe thyffue Marck. Item giiffuer jeg Wollo Brygher thi Marck. Item giiffuer ieg Chresten myn Stoldreng en Kiortel mett Hosser oc Trede, oc myn Reghen Hett oc Hatt. Item giiffuer iiffuer ieg myn Woghen Dreng en myn Kleningh. Item giiffuer jeg myn gammell Thiener Hans Sckriffuer i Sancte Jørghens Gaardt thi Rinske Gylden, II. Kiør, en hall Tønne Smør, en Pund Malt oc en Pund Mell. Item giiffuer ieg Maren Hans Schriffuers Søsther her vti Gorden en Rinsk Gyllen. Item giiffuer ieg huer myn Thiener, som jeg haffuer i Nør Jølland i Wensyssel oc i Tye, huer thennom en Pund Korn thill aff theris Langyld. Item giiffuer ieg Hans Huidt i Braa en Pund Korn tiil af hanss Langyld. Item giifuer ieg Hans Jørenssøn i Worberg en Pund Korn thill aff hans Langyld. Item giiffuer ieg Palle i Aagordt halt syn Langyld thill. Item giiffuer jeg myne tho Thienere, som boendis ere i Thybrønn oc i Molknap, huer thennom en Pund Korn till aff theris Langyld. Item haffuer ieg untt oc forlentt myn Fogett paa Suanholm Seuren Seurenssøn en myn Gordt, som hedt Orddrup, oc han nu vti bor, quitt oc fridt uthen all Schyll oc Langyld, oc ther thill thi Lass Høø huertt Aar i jen aff Wongene, som lyggher till myn Gordt Suanholm, att haffue thennom i syn Liffs Tiid, uthen all Hindher oc Giensielse for meg oc myne sande Arffuinge, oc forbyer alle myne Arffuinge att giøre hannom noghen Hindher ther paa, saa framtt som thi icke wille thett antsuare for Gud almectiste, nar wii ther thill sammell kommer. Item giiffuer jeg och forscreffne Seuren Siørsøns Hustru thi Marck. Item giffuer jeg myne fattige Thienere og Gordtsfæder, som boendis ere vti Sonerop oc Engelrob, all theris Schyld oc Landgyld thill. Item giiffuer jeg Knudt myn Thiener i Sonerop en Pund Kuorn thill aff hans Langyld. Item giffuer jeg Mattis Moghenssøn i Aalby halt hans Landgyld till. Item giiffuer jeg lille Jep i Fersløss halt hans Landgiild till. Item giiffuer jeg myn Thiener i Tore vti Steffuens Herret halt hans Langiild till. Item giifuer jeg myn Thiener i Hembeck halt hans Landgyld till. Item giiffuer ieg huer myne Thienere, huor the helst boendis ere vti Sellandt, huer thennom en Pund Luorn till aff theris Landgiild. Item giiffuer ieg till myn Sogne Kiercke Krogstrop Kiercke thyffue Marck, III. Pund Korn, oc thre Syer Flesk, till at hielpe oc forbedre hinde medt. Item giiffuer jeg myn Sognepresth till samme Kiercke Her Pedher thi Marck Penninge, tho Pund Korn, oc tho Syer Flesk. Item giiffuer jeg myn gamle Thiener Maagnns Schredher i Wensleff fem Marck Penninge, tho Pund Kuorn oc tho Syer Fleisk etc.Thette forschreffne Thestamentt befaller jeg myn kiere Brodher Bysp Offue Byldhe, oc myn kiere Brodher Knudt Byldhe, om myn kiere Suaffuer Jerick Skram till Hastrop, oc myn kiere Søsterdetther Maren Laurssdetther, att thi thet saa forschicker for myn fattige Siæll, som thi will antsuare oc were bekendt for Gudt alsommectigste. Thill Windisbørdt ladher jeg trøcke mitt Sygnett neden for thette mytt Testamentt, oc kierlige till bedendis forschreffne myn kiere Brodher Bisp Offue Byllle, Knudt Bylle, oc Jerik Skram, attj thet beseller medt meg epther myn Dødt. Schreffuit vti Sancte Jørgens Gordt for Kolding, Søndag nest epther Kanuti Regis, Anno Dommi 1537. &c. Amen. | Kilde:(Nye) Danske Magazin indeholdende bidrag til den danske histories oplysning 1, VI s. 49-54. Emneord:Afgifter, told og skatter
- Grundafgift, jordleje, jordskyld og landgilde
Bystyret og andre verdslige institutioner og personer
- Lensmand
Byens bebyggelse
- Borg og slot
Husholdning og føde
- Fødevare, husførelse og madlavning
- Afgrøde
Gejstlige institutioner og personer
- Biskop
- Hospital
- Kloster
Dokumenter
- Testamente
Mønt, mål og vægt
- Vægt
|
