• Søg Nulstil


Roskilde, ca. 1120  Oversættelse, Dansk

Harald havde derimod hverken hjemme eller ude vundet sig godt Navn og Rygte og vilde da bøde paa manglende Dyd ved at sanke Guld i Dynger. Da han var en topmaalt Niding, kastede han sig ud i den værste Skam og Skændsel: Rov og Ran var al den Id, han hud sine Tjenere øve: hans Trælles Syssel var Stimandsværk; han fødte sine Svende med Egnens Fæ og lod Naboerne koste dem Klæder. Om Sommeren laa han med sine Vikingesnækker paa Lur efter Landsmænd saavel som Ud­lændinge; og for ret at rykke ind paa Livet af Roskilde Ry og volde den Skade, byggede han en Borg tæt udenfor den, hvori han lagde en Mængde af sit lumpne Slæng. Naar Oplandets Rigdomme var røvede, kom Raden til Borgerne, der maatte døje meget ondt af hans Trælle: ved Nattetide sneg de sig lønligt ind i Boderne og tog alt hvad dem lystede af Varer, medens andre paa samme Tid salte Gæsterne deres dragne Knive paa Struben og truede dem paa Livet, om de ej godvillig taalte slig Over last. Ved saadan Vold og Ran styrtede han Byen fra stor Velstand i den yderste Nød og Armod. Omsider blev det dog Sællandsfarerne for galt altid at have slig Plageaand paa Nakken; deres Harme blus­sede op, og for al hævne Skade lagde de Haand paa Haralds Gods og gengældte Rov med Ran: det var jo ikke at tilrive sig andres Eje, men kun at tage sit eget tilbage. Selv kunde han ej længere leve i Fred for dem paa Landjorden og undgik kun den rasende Hobs Anfald ved at søge til Søs. — Knud havde godt haft Øje for, at Harald var yderst rovgrisk efter andres Eje og alle Vegne om sig eller smud­sig Vinding; og han lignede ham derfor ved en Fugl, der byggede sin Rede ud af alskens fremmede Fjedre: brat kommer en Hvirvelstorm og splitter det hele. Saaledes vilde det ogsaa gaa Harald: han udbyttede alle saa længe til han selv blev alles Bytte, og kom sikkert til at bøde for alt sit Ran af andres Gods ved at miste sit eget.
Kilde:Sakses Danesaga. Oltid og ældste middelalder. s. 113 – 114.
Emneord:Konger og dronninger
-
Byliv
- Krigshandlinger og leding
- Vold
Andre udgaver af denne tekst:Roskilde ca. 1120 Saxo - s. 348.
Tilbage