• Søg Nulstil


Aalborg, 20. april 1537  Sammenfatning, Dansk

Aalborg. Knud Pedersen Gyldenstierne for lodsejerne i Hasseris (Aalborg Budolfi landsogn) imod Gabriel Gyldenstierne til Store-Restrup (Sønderholm sogn).

Efter at parterne har fremlagt deres beviser, har kongen i rigsraadets nærværelse selv redet markskel, hvorved sag­søgerne tildømmes deres enge med undtagelse af en eng, der af arilds tid har hort til Store-Restrup. Et af sandemænd paa sagsøgtes foranledning svoret markskel kendes dødt og magtesløst.

Aalborg, 20. april 1537  Originaltekst, Dansk

Knudt Persen oc Hasseriis mendt.
Vor skickett for os Knndt Persen, wor mandt oc raadt, paa alle ladsegers wegne wti Hasseris oc hagde i rette steffntt Gabriell Gyllenstiernee tiill Reffstrop oc tiltallett hannem for Hasseris enge, som handt mett sandemendt oc riidemendt thennem frangangitt haffuer, som the mente adt were giortt emodt logen oc emodt theres gamle lagheffts breffue oc andre beuisninger, som the ther paa haffuer. Ther tiill suarede Gabriell Gyllenstierne, att hannem samme enge mett logen tilsuoret wore, som hannem siuntes, oc strax i rette lagde thuenne breffue, som Malty Laurissen oc Ion Matzen hagde wdgiffuitt wnder theres egne indsiigle, lydendes att the hagde hørtt oc sett, att forne Gabriell hagde ladhett lese paa Hornum herritzting ett gammeltt lagheffdt paa Reffstrop enge oc eygendom etc., som hun ythermere wduiser oc indeholdher. Item ett sandemendtz breff lydendes att sandemendt bestodt, att handt hagde giortt sitt tog fra Hestewad oc wdt att aaen och nedt y strandhen etc. Item ett tings witne wtgiffuitt tiill Hornum herritz ting lydendes att nogre mendt hagde witnett, att the hagde hørdt oc spurdt, att samme Hasseris enge skulle haffue leygitt tiill Reffstrop i fordom tiidt, oc samme Hasseris mendt finge thett aff thennem aff Reffstrop, fore the skulle haffue ryddhett samme enge, som then tiidt wor ett stortt riskier, etc., oc samme witne wor nyligen wdgiffuitt indhen sex aar siiden forledhen. Item ett riidebreff lydendes att her Iachim Lycke, her Cresten Friis mett flere gode mendt hagde epther wor kierre herre fader koning Fredericks beffalling werett tilkraffde att riide rett marckeskiell, att granske oc forfare, att huilkett rett marckeskiell burde att were emellom forne Hasseris by oc Reffstrup oc granske oc forfare ther om saa møgett, som rett er etc., huilkett the oc saa giortt hagde oc werett paa forne engæ oc aastedher oc kunde ey retther tycke, end fraa Hestwadt oc wdt att aaen oc neder i strandhen burde att were rett marckeskiell oc burde att ligge til Reffstrop mett rette, wdhen nogre kunde vynne seg ther indt mett gamle breffue oc beuisninger eller nogen anden retthergang epther logen etc., som samme breffue ythermere wduiser oc indeholdher. Ther tiill suarede Knudt Gyllenstierne paa syne oc menige Hasseris lodzeyggers vegne, att samme engæ hagde legitt tiill forne Haseris aff arildtz tiidt oc ey tiill Reffstroppe, oc strax beuiste oc framlagde først etth gammeltt lagheffdtz breff, som wor fem oc etth haltt hundrett aar gammeldt, som en gammell selleyger bunde hagde indwordt forne Haseris kier oc enge epther thett skiell, som tha hagde standett oc giortt werett aff arildtz tiidt fore hannem etc. Oc formelthe forne lagheffdt oc breff alle skiell stene, raa oc ran, huer wedt sitt naffn, dog wndertagett en stug eng, som indstenett wor tiill forne Reffstruppe gaardt, som liger fraa stranden oc tiill then skielsten, som stander i then østre siide wedt enden oc aff arildtz tiidt haffuer legett tiill forne Reffstrop gaardt etc. Item ett andett gammeltt breff 57 [!] aar gammeltt lydendes att slodtzfogedhen paa Aaleborg huss mett nogre andre gode mendt oc siell eyger bynder hagde faagett beffalling, aff gamle koning Crestiern (salig mett gudt) wd giffuitt wti Rostock, att the skulle rebe oc wdmaalle alle marcke oc enge tiill forne Hasseriis, att huer motte hende oc wedherfares, baadhe kronens thienner oc alle andhre lodzeyger oc Heliggesthus wti Aaleborg, saa møgett, som huer burde mett rette etc., huilkett the oc saa giort oc fulkommet hagde epther samme kongelig befalling etc. Item ett breff 53 aar gammelt, lydendes att en bunde i Hasseriis hagde pantsatt tiill Heliigestus [!] i Aaleborg, nogre stycker aff syn lodt skiffthe enge for peninge oc gode waare etc. Item ett breff sex aar gammeltt, lydendes att Gabriell Gyllenstierne hagde kallett sandemendt tiill tog emellom Reffstrop engæ oc Haseris enge, oc samme sandemendt hagde giortt theres eedt og tog oc suorett Gabriell alle enge fraa Hestwadt faare Reffstrop leger oc tiill thet gamle skiell epther hans lagheffdt lydelse oc suorett fraa thet gamle skiell oc fraa raa oc randt oc indt tiill Haseris oc neder tiill strandhen, thett suore the tiill forne Haseriis enge att were, som then gamle lagheffdt lyuder, ther fandtz i Hasseriis, wndertagett en stug eng, som liger indstenitt tiill Reffstrop, etc., huilkett breff oc tog ther worte aff sagt inden tinge, oc alle otthe sandemendt hagde beseglitt mett thennem i forwindett, etc. Item ett stocke neffntt aff 24 mendt lydendes att 7 mendt hagde wittnett paa troo oc sandingen oc helgens edt, att the aldriig hagde hørtt eller spurdt i 40 aar, att nogen mandt hagde last oc kierdt eller kiendt siig rettighedt att haffue i Haseriis engæ anthen lensmendt, riddermendtz mendt elle selleyger bynder, wndertagen samme stug eng ligendes tiill Reffstrop, thet witnett oc forne 24 mendt mett forne 7 mendt, som thett witne lyudher oc indeholdher, att menige Haseriis mendt hagde klagett oc kierdt, att theres gamle skiell stenn oc raa wor nys opbrodt oc opkast oc borttførdt, som thii selluff hagde sett oc i sandthedt forfarett mett forne 24 mendt oc mange flere dannemendt etc., som samme breffue yther­mere wduiser oc indeholder. Tha fore sliig leylighedt oc andre slig wnderwisninger faare wii sielluff personliig paa samme engæ, oweruerendes samme wortt elskelige Danmarcks riges raadt, som the tilstede wore mett flere wore elskelige gode mendt, oc granskede oc forfare och riide rett marckeskiell wii oc sagde ther saa paa fore rette, att thet samme gamle skiell, som aff arildtz werett haffuer, bør att were rett skiell fraa stranden rett synder tiill Tryger høff, som fandes skiel stene och standit haffuer aff arilds tiidt ther fraa oc synder tiill Nørreraa framdelis rett synder oc tiill then Synderraa, ther som skiellsten haffuer standiit aff arilds tiidt, oc siiden ind i aaen tiill mytt strømme. Oc thett ny skiell, som Gab[r]iell Gyllenstierne haffuer ladett gøre oc wiille haffue, bør ingen magt att haffue oc were dødt oc magteløst, oc forne Haseriis mendt, oc alle andre lodtzeyger hør epther thenne dag att nyde oc beholde samme enge, som inden theres marckeskiell findes, wndertagett then stug eng, som tiill Restroppe aff arildtz leygett oc werett haffuer, forbiudendes alle, ehuo the helst ere eller were kunde forne Haseriis mendt eller the andre lodtzeyger paa samme enge noger hinder eller forfang att gøre epther thenne dag i noger maade. Datum Aaleborg sexta feria post dominicam misericordia domini, præsentibus her Magnus, her Oue, her Iehan Randtzow, Magens Munck, Erick Banner, Erick Kromedige, Per Ebbesen oc Axell Iull.
Kilde:Det Kgl. Rettertings Domme og Rigens Forfølgninger fra Christian III's tid I-II I s. 83-86.
Emneord:Konger og dronninger
-
Bystyret og andre verdslige institutioner og personer
- Ridder og ridderorden
Opland
- Herredsting og landsting
- Mark og lykke
- Ager og eng
Tilbage