Aarhus, 4. august 1255 Sammenfatning, DanskPave Alexander 4. giver Kapitlet i Aarhus Bekræftelse paa Provst Skævs Dotation af et Alter viet den hellige Katrine.Aarhus, 4. august 1255 Oversættelse, DanskAlexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine elskede Sønner .. Ærkedegn, og Kapitlet i Aarhus med den apostoliske Velsignelse.Det er rimeligt, at vi uden Indvending giver vort Samtykke til de bedendes berettigede Bønner, og at vi opfylder de Ønsker, der ikke afviger fra Fornuftens Vej, saa de naar at virkeliggøres. I den Ansøgning, I har forebragt os, udtales det, at Provst Skæv, der er Kannik ved Eders Kirke, med fromt og omsorgsfuldt Overlæg til den hellige Katrines Alter, som han af sit eget Gods har opført i samme Kirke for sin Sjæls Frelse, har overdraget to ... i Lyngaa Sogn og noget andet Gods, som tilhørte ham. Idet vi derfor bøjer os for Eders fromme Ansøgning og anser det, der i denne Sag fromt og omsorgsfuldt er blevet gjort af denne Kannik, for rimeligt og rigtigt, stadfæster vi det med vor apostoliske Myndighed og bekræfter det ved dette Brevs Værn. Intet Menneske maa driste sig til at bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle, Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Anagni den 4. August i vort Pontifikats 1. Aar. | Kilde:Danmarks Riges Breve 2:1, nr. 163. Emneord:Gejstlige institutioner og personer - Biskop - Kannik - Pave og pavestol - Provst - Sogn
|