• Søg Nulstil


Ribe, 1224  Sammenfatning, Dansk

Biskop (Tue) af Ribe bevidner et mageskifte, hvorefter en præst i hans hånd har skødet jord til ni mark guld i (Vester-) Vedsted til Løgumkloster og til gengæld fået tilskødet en toft ved Horstorv i Ribe af klostrets abbed.

Ribe, 1224  Originaltekst, Dansk

Tue, af Guds nåde biskop af Ribe, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren.

Vi ønsker det kundgjort for nulevende og tilkommende, at præsten hr. Jens, kannik ved Ribekirken, i vor hånd har skødet al jord med huse, som han havde i (Vester-)Vedsted til munkene i Løgum, ifølge vurdering ni mark guld. For værdien af denne jord har fornævnte stiftelses abbed, Niels, genskødet ham en toft med huse i indkørslen til byen ved Horstorv, forudsat denne aftale mellem nysnævnte Jens og abbeden, at hele den jord, som han skødede til munkene, skal tilfalde ham, at bruge så længe han lever, og hvis han nogensinde måtte ønske at genkøbe den, skal han tilbagebetale fornævnte klosterbrødre ni mark guld til genkøb af den. Og for at der ikke i eftertiden kan opstå nogen tvivl om denne retshandel, bestyrker vi den med vort segl.

Givet i det nådens år 1224.
Kilde:Danmarks Riges Breve 1:6, nr. 30.
Emneord:Byens infrastruktur
- Torve og pladser
Gejstlige institutioner og personer
- Abbed
- Biskop
- Kannik
- Præst
- Kloster
Dokumenter
- Mageskifte (ejerbytte)
Mønt, mål og vægt
- Møntsort
Andre udgaver af denne tekst:Ribe 1224 Dipl. Dan. - 1:6, nr. 30.
Tilbage