Ribe, 4. april 1252 Originaltekst, DanskRibe. Kong Abel afslutter Overenskomst med Biskop Esger af Ribe om Møntretten i Ribe.Ribe, 4. april 1252 Originaltekst, DanskAbel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med alles Frelser.Vi gør vitterligt for nulevende og tilkommende, at vi mellem os paa den ene Side og den ærværdige Fader, Herr Esger, Biskop af Ribe, paa den anden Side — som det har været bestemt mellem vor elskede Fader, salig Ihukommelse, og nævnte Herres Forgængere — har sluttet den Overenskomst, at han til Erstatning for Møntretten skal oppebære 18 Penninge aarlig af hver Plov i Vardesyssel, Almindsyssel og Hardsyssel. Og af Varde og Lemvig skal han hvert Aar have en bestemt Sum ligesom tidligere. Men Resten skal forbeholdes os, medmindre vi maatte forny vor Mønt. Fremdeles overlader vi til den nævnte Herr Esger paa Grund af hans Indsats og tro Tjeneste af vore Plovpenge i de nævnte Sysler hvert Aar 50 Mark Penge. Til Bevis for dette har vi ladet dette Brev bekræfte med vort Segl. Forhandlet i Ribe i det Herrens Aar 1252 den 4. April i Nærværelse af følgende Herrer: Broder Adolf, Broder Regner, Herr Lage Gudmundsen, Magister Simon, Aage, Kanniker i Ribe, Iver, vor Marsk, og mange andre gejstlige og verdslige af vort Hof. | Kilde:Danmarks Riges Breve 2:1, nr. 60. Emneord:Konger og dronninger - Bystyret og andre verdslige institutioner og personer - Byen som møntsted Gejstlige institutioner og personer - Biskop - Kannik
|