Oplandskort

Opland

Region

	Købstadssogne.
	Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
	Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
	Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
	Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
	Sogne med skiftende eller omstridt status.
	Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Det første kendte privilegium for Skælskør er fra 1414, men byen var tydeligvis blevet købstad på et tidligere tidspunkt, formentligt allerede omkring 1240, hvor byen optræder i kong Valdemars jordebog.[Note 1] Byens kirke blev grundlagt i 1200-tallet, og Skælskør har endvidere også haft mindst et kloster. I 1288 nedbrændte dele af Skælskør, der så til gengæld undgik større brande i senere århundreder.

Skælskør opstod formentlig som et fiskerleje i 1100-tallet , og byen fungerede ligesom nabobyen Korsør som overfartssted fra det vestlige Sjælland til Fyn. Skælskør var formentligt vigtigst i tidligere tider, men i perioden 1200-1400 tog Korsør teten. Der var således gennem århundreder en rivaliseren mellem de to købstæder, som Korsør vandt blandt andet i kraft af sin borg og fæstningstårn, der gjorde den til et mere sikkert alternativ.

Privilegierne tyder ikke på, at Skælskør er blevet specielt begunstiget af kongerne, og stort set alle kendte privilegier er tidstypiske. Foruden de generelle bestemmelser rettet mod at fremme købstædernes handelsmonopol i 1472, 1514, 1516 og 1521 er der dog enkelte handelsprivilegier. I 1524 udgik forbud for ikke-borgere mod at drive handel i Skælskør, men hvor stort problemets omfang har været, er uvist. I 1582 præciseredes endvidere, at hollandske skibe ikke måtte lade deres tjenere sælge deres gods på landet i små partier i købstæderne Slagelse, Korsør og Skælskør. I 1593 ind- og udskibning fra den ulovlige havn Horlishaf forbudt, mens senere privilegier for Korsør omtaler problemer med losse- og ladepladserne Gedehuset og Båsen ved Skælskør.[Note 2] I 1524 klagede borgmesteren til kong Frederik 1., som herefter pointerede, at præster, fogeder og bønder drev handel og købmandskab til skade for Skælskør, samt at skottere og bissekræmmere løb om i landet. Endvidere pointeredes, at de såkaldte ulovlige havne kun måtte bruges til fiskeri.[Note 3]

Selvom privilegierne kun i enkelte tilfælde præciserede rettigheder i forhold til oplandet, så har Skælskør haft store problemer. Det største problem var, at Korsør lå kun lidt mere end en mil nord for Skælskør, og det gjorde det naturligvis ikke bedre, at kongerne netop valgte at begunstige Korsør på de konkurrerende købstæders bekostning. Hermed være sagt, at Skælskør stort set ikke havde et opland nord for købstaden, og selvom der var fremgang fra slutningen af 1500-tallet og frem, så var handelen minimal, og der var stadig stor afhængighed af agerbruget og fiskeriet. Kvægavl spillede tillige i perioder også en større rolle.

Skælskør handlede mest med Flensborg, og denne forbindelse har som i andre byer givet en del ulovlig handel på landet. I 1561 fik en slesviger eksempelvis en bøde for at have handlet med bønder.[Note 4]

Skælskør fik ikke defineret et egentlig opland, og da Korsør fra 1400-tallet blev dominerende, har Skælskør ikke haft noget videre opland nord for købstaden. Oplandet syd og øst for Skælskør var dog nogenlunde sikkert. Slagelse fratog ganske vist byen noget opland i nordøst, men til gengæld var der omkring fire mil østpå til Næstved.[Note 5]

Privilegierne omtaler ikke egentlige årsmarkeder, men det kan bestemt ikke udelukkes, at Skælskør på linje med andre købstæder har haft et eller flere af slagsen.

Fra omkring år 1600 voksede Skælskør ud af sin landsbyagtige størrelse og fik mere og mere præg af købstad. Særligt økonomisk velfungerende var den dog ikke, og frem til den krigen i 1657 blev der indført mindre korn end tidligere. Der var torvedag hver torsdag, men bønderne i det naturlige opland valgte ofte at købe ind i andre købstæder.[Note 6] Selvom Korsør i 1661 fik status af stabelstad for Vestsjælland og således havde monopol på handel med udlandet, så fik det ikke i sig selv en altafgørende betydning, da Skælskør som andre købstæder ofte omgik loven eller slet og ret ignorerede den.

Skælskør voksede sig langsomt større, og selvom 1700-tallet beskrives som en tid med armod og med en fjord og indløb, der besværliggjorde handel, så var der nu flere købmænd end i 1600-tallet. Nye problemer kom til, såsom at mange håndværkere valgte at bosætte sig på landet, hvad godt nok var lovligt for enkelte fag, men som i praksis har betydet, at Skælskør blev endnu mindre attraktiv for oplandets bønder.

Havnen og til dels beliggenheden var i 1700-tallet stadig et stort aktiv for byen, og der blev indført en hel del tysk øl til Sjælland via Skælskør. Fra starten af 1800-tallet blev der ligeledes udskibet en hel del af den landskendte Skælskør-snaps. Trods vækst kan man sige, at Skælskørs muligheder for at blive en regional betydningsfuld købstad forsvandt, da Korsør i slutningen af middelalderen både blev vigtigste havn og senere fik dette lovfæstet i privilegierne.

Privilegier og bestemmelser

Litteratur