Den Digitale Byport » By og opland » Christiansfeld
Christiansfeld
Oplandskort
 Opland |
 Region |
 | Købstadssogne. |
 | Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen). |
 | Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens. |
 | Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel. |
 | Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel. |
 | Sogne med skiftende eller omstridt status. |
 | Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling. |
Historisk oversigt
Flækken Christiansfeld mellem købstæderne Kolding og Fredericia har en unik oprindelse, idet den er skabt udelukkende på basis af en religiøs minoritet. I 1700-tallets begyndelse var pietismen stærk, og kong Christian 6. så i 1730'erne med beundring på Brødremenighedens mange velfungerende menighedsbyer i Centraleuropa. I 1771 så kong Christian 7. en menighedsby i Holland og tilbød den danske afdeling at grundlægge sit eget bysamfund. Den 10. december 1771 underskrev kongen byens privilegier, der på mange måder havde karakter af deciderede købstadsrettigheder. Foruden ti års frihed for told og skat fik byen tilladelse til at drive handel og håndværk under yderst fordelagtige vilkår.
Menigheden købte den nærliggende Tyrstrupgård og gik straks i gang med at opbygge et decideret bysamfund med andre menighedsbyer som forbillede. Den 1. april 1773 indviede man det første hus, og allerede efter få år havde byen opbygget en usædvanlig stærk håndværkerstand, der var konkurrencedygtig over for både Kolding og Frederica. Forlydendet gik i slutningen af 1700-tallet, at familier i Haderslev købte hele læs af øl, brød, kød og lys i Christiansfeld, og i samme periode skulle Koldingborgere efter sigende have købt deres finere varer i flækken Christiansfeld, der hurtigt fik ry for sine kvalitetsvarer.[Note 1] Christiansfeld blev ofte betegnet som en håndværkerby, og på et tidspunkt skulle byen have haft hele 21 håndværksfag repræsenteret i det sluttede samfund, som flækken må siges at have været.[Note 2]
Christiansfeld blev i perioden ikke en større by, men formåede på af trods sin størrelse at forrykke Haderslevs og Koldings naturlige handelsopland. Byen nød godt af opsvinget i midten af 1800-tallet og fik egen borgmester i 1872. Byen blev desuden stationsby sidst i århundredet.
Privilegier og bestemmelser
| 1771 10. december | Kong Christian 7. underskriver resolution, der giver flækken delvis skattefrihed i 10 år, toldfrihed for import og eksport og 10 procent tilskud til byggeri.[Note 1] |
| 1773 1. april | Byen grundlægges af Brødremenigheden og får navn efter kong Christian 7.[Note 2] |
| 1845 23. april | Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter. |
| 1856 8. marts | Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857. |
| 1857 29. december | Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer. |