Den Digitale Byport » By og opland » Hørsholm
Hørsholm
Oplandskort
 Opland |
 Region |
 | Købstadssogne. |
 | Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen). |
 | Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens. |
 | Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel. |
 | Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel. |
 | Sogne med skiftende eller omstridt status. |
 | Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling. |
Historisk oversigt
Hørsholm fik sine købstadsrettigheder den 27. november 1739 som en konsekvens af kong Christian 6.s ønske om at skabe en købstad omkring det nyligt byggede Hirschholm Slot. Beliggenheden mellem København og Helsingør med kort afstand til Hillerød umuliggjorde opvæksten af en fungerende købstad, og byen gav til sidst afkald på sine privilegier.[Note 1]
Købstaden blev i 1739 begunstiget med tyve års skattefrihed for borgerne, og skattefriheden blev forlænget flere gange og gjort permanent i 1804. Begrundelsen for skattefriheden var, at byen ikke havde havn, jorde, kirke eller markeder, hvad mere end antyder, at Hørsholm mere var købstad af navn end af gavn.
Noter
| [Note 1] | Rosted 1935:5. I samme værk side 36 påstås, at Hørsholm aldrig blev købstad. Der menes formentlig, at Hørsholm kun blev købstad af navn, men i praksis aldrig blev en fungerende købstad. Bogen er ofte modsigende, og der står eksempelvis, at byen om nogle år kunne fejre 200 år som købstad, hvad klart og utvetydigt modsiges på side 5, hvor der påstås, at byen senere gav afkald på sine privilegier. |
Privilegier og bestemmelser
| 1739 29. november | Kong Christian 6. giver Hørsholm status af købstad, og det præciseres, at byens borgere har skattefrihed i tyve år.[Note 1] |
| 1740 8. februar | Enkedronning Sophie Magdalene præciserer visse forhold blandt andet i forbindelse med bebyggelse og handel. Det præciseres eksempelvis, at byens borgere har al borgerlig næring, dog undtaget drikkevarer.[Note 2] |
| 1783 30. april | Kong Christian 7. giver Hørsholms borgere ti års skattefrihed og præciserer, at forfang er forbudt.[Note 3] |
| 1804 9. marts | Kong Christian 7. fritager Hørsholms borgere for skat, idet byen har en ufordelagtig placering uden havn, jorde, kirke eller markeder.[Note 4] |
| 1821 14. april | Kancelliet giver Hørsholm tilladelse til at stramme reglerne for at få borgerskab i byen.[Note 5] |
| 1845 23. april | Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter. |
| 1856 8. marts | Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857. |
| 1857 29. december | Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer. |
| 1858 20. marts | Høkerhandelsrestriktioner for handelspladser og flækker. Bekendtgørelse hvorved det i loven af 29. december 1857 om håndværks- og fabriksdrift samt handel og beværtning med mere (næringsfrihedsloven) indeholdt forbud mod at drive høkerhandel indenfor en vis afstand fra nærmeste købstad også gøres gældende til udvalgte handelspladser og flækker (1 - eller ½ mil). |