Tolddistrikter

Metode og kilder

Adgangen til søvejene er en central problemstilling for forståelsen af købstædernes handel og omsætning. Dengang som i dag krævede afsætningen af varer på et marked, at infrastrukturen var velfungerende. At kunne fragte varerne til og fra de prismæssigt set mest hensigtsmæssige markeder var ensbetydende med højere indtjening, og for at kunne nå disse markeder måtte man have adgang til transport også over længere afstande. Datidens søveje var nærmest at betragte som nutidens motorveje, det var den hurtigste måde at transportere varer til og fra fjerne markeder. Således fik søfarten en altafgørende rolle i afsætningen og indtjeningen af penge i købstæderne, en velfungerende flåde, gode havneanlæg samt de lokale købmænd og rederes sans for gode forretninger kunne i gunstige tider bringe endog stor velstand i hjemstavnen. Det er derfor klart, at Den Digitale Byport - Dansk Center for Byhistories byhistoriske webdokumentation - skal indeholde en maritim dimension, som kan belyse de enkelte byers søfartshistorie.

Kildematerialet

Inden for provinsens søfart i 1700- og 1800-tallet er Anders Monrad Møllers bøger "Fra galeoth til galease" og "Jagt og skonnert" fra henholdsvis 1981 og 1988 hovedværker. De to bøger er baseret på et omfattende indsamlingsarbejde, der giver et enestående indblik i de enkelte byers handelsflåder. Kildematerialet til en præsentation af byernes maritime dimension lå således lige til at gå til inden projektets start, men kun som trykt fremstilling og ikke digitalt. Bagest i hver bog er indlagt et mikrofichekort, med en lang række tabeller over bl.a. udviklingen i provinsens handelsflåder i perioden ca. 1700-1832. Tabellerne, der anvendes i Den Digitale Byport, er hentet fra henholdsvis bilag 2 i "Fra galeoth til galease", som indeholder tallene for provinsens handelsflåde i 1700-tallet, og bilag A i "Jagt og skonnert", som indeholder tallene for provinsens handelsflåde fra 1813-1832.

Kildematerialet til provinsens handelsflåder er i "Fra galeoth til galease" baseret på kilder i Søetatens arkiv, Danske Kancelli, Rentekammeret, Holck: "Dannemarks Handels-Speil", Kommercekollegiet, Toldregnskaber, Mallingiana: Statistik F - Skibsfarten, samt skibslister under Århus Stiftsamt, Ribe Stiftsamt og Sjællands Stiftsamt. For "Jagt og skonnert" er det anvendte kildemateriale til provinsens handelsflåder fra Søetaten, Fyns Guvernement, Handels og Industrie Tidende, Generaltoldkammeret, Kommercekollegiet, Rentekammeret, Toldregnskaber samt toldkammerarkiver i landsarkiverne. Se en nærmere beskrivelse herom i de to bøgers indledninger.

Der må dog tages visse forbehold, for det første er kilderne ikke altid optimale, og Anders Monrad Møller har derfor foretaget vurderinger af, hvilke kilder der er de mest troværdige og enkelte steder selv udarbejdet tallene på baggrund af regnskabsmateriale (egen bearbejdelse er markeret med "x" i Excel-regnearket) Antal af skibe og deres tonnage findes i Anders Monrad Møllers datamateriale, hvor der i øvrigt findes en del flere detaljer så som inddeling af handelsflåden i størrelsesgrupper samt for nogle byer lokale geografiske inddelinger og forskellige udspecificeringer af f.eks. skibstyper. Dette står nærmere beskrevet under de enkelte købstæder i præsentationen i Den Digitale Byport.

Sjettedelsmoderationens ophævelse 1825

Efter indførelsen af en hemmelig opmålingsmetode i 1672 skulle skibene opmåles hos skibsmåleren i København, og her trak man uofficielt en sjettedel fra på skibenes målebreve, for derved at favorisere den indenrigske søfart, når der skulle fortoldes. Opmålingen blev dog med tiden ændret, så provinsens toldere også kunne opmåle skibene. Denne manipulering med skibsopmålingen afstedkom, at man nogle steder i landet satte skibsstørrelserne endog meget beskedent. Dertil kom, at de lokale skippere og toldere ikke altid var lige præcise; der blev af og til sløset med opgørelserne af handelsflåden, og tallene kan derfor ikke altid tages for pålydende. Man må derfor holde sig for øje, at de her præsenterede tal og diagrammer til de enkelte byers handelsflåder kun viser bevægelsen i udviklingen, og at læstetallene før 1825 er ca. 15-20 pct. for små.

Det tekniske forløb

Det lød umiddelbart simpelt at konvertere trykt tekst til digitale data, men det skulle dog vise sig at være noget mere kompliceret. Det trykte materiale til Anders Monrad Møllers bøger forelå som mikrofichekort, som kræver en speciel mikrofichekortlæser. Denne teknik kan ikke bruges til at læse materialet ind i computeren, så der måtte andre teknikker til. Mikrofichekortene blev derfor kopieret til almindeligt papir, der så blev scannet ind i computeren. Hermed var materialet blevet til digitale billeder, hvorpå man med et specielt program (OCR-reader fra Transym OCR Software, TOCR Version 1.3) kunne formatere tal og tekst til digitale dokumenter, der efterfølgende kunne redigeres.

De indscannede papirkopier var imidlertid ikke optimale, så tekstlæserprogrammet havde problemer med at tyde tal og tekst i materialet. Det betød, at der skulle læses omfattende korrektur på hele materialet, før dette kunne anvendes til noget brugbart. Efter ca. tre en halv måneds korrekturlæsning var det oprindelige materiale nu brugbart som tal i Excel-regneark med tilhørende noter og kildehenvisninger i Word. Den egentlige Internet-præsentation af datasættet kunne herefter begynde med diagrammer over hver bys handelsflåde og tilhørende forklaring.

Problemerne med konverteringen af det trykte materiale var ikke kun af digital karakter. Også den oprindelige udformning måtte i nogen grad ændres. Mikrofichekort har et bestemt format, som påvirker udformningen af tabeller og tekst, idet man kun har begrænset plads at skrive på inden for formatet. Anders Monrad Møller har i enkelte tilfælde måttet "flette" tabeller ind i hinanden for at de kunne være på mikrofichekortet og bruge mange forkortelser i teksten. Nedenfor en "flettet" tabel fra Helsingør.

Det betød, at det trykte materiale i nogen grad måtte redigeres, enkelte tabeller stillet anderledes op i det digitale materiale, og alle forkortelser og interne henvisninger (f.eks. "ibidem", "se note xx", "som ovenfor nævnt" o.s.v.)  i noterne er ophævet. Alt dette er sket med Anders Monrad Møllers godkendelse. Men det betyder dog ikke, at der er uhæmmet plads, når materialet gøres digitalt, den internetbaserede præsentation kræver f.eks., at der tages hensyn til brugernes skærmstørrelse. Diagrammerne, der præsenterer Anders Monrad Møllers materiale under de enkelte søfartsbyer, viser således ikke samtlige årstal, men kun tiårsintervaller. For det første for overskuelighedens skyld og for det andet fordi en fuldstændig præsentation af alle tal ville kræve et biograflærred.

Noterne til tabellerne voldte også problemer i forbindelse med programmet Excel, idet dette program er skabt til at håndtere tal og diagrammer, men ikke fyldige noter. Der kan vedhæftes korte noter til hvert tal i Excel, men slet ikke længere udredninger, som af og til var tilfældet i det trykte materiale. Løsningen blev at indsætte noterne fra almindelige Word-filer som et objekt i Excel, der ligger som et særskilt ark under hver Excel-mappe til tallene for de enkelte søfartsbyer.

Internet-præsentationen af datamaterialet

Hver søkøbstad i Danmark i perioden ca. 1700 til 1832 er beskrevet i denne del af Den Digitale Byports, først med en kort gennemgang af byens søfartshistorie og dernæst med en grafisk illustration af udviklingen i byens handelsflåde. Anders Monrad Møllers datamateriale ligger til grund for den grafiske illustration i form af diagrammer.

Præsentationen på nettet falder således i tre dele:

  1. En kort oversigtsbeskrivelse af de enkelte søfartsbyers maritime udvikling.
  2. En oversigt i form af diagrammer under de enkelte søfartsbyer.
  3. Alle tabeller og tilhørende noter fra bilag 2 og bilag A som Excel-regneark.

Det første punkt er ment som en hurtig indføring i de væsentligste maritime begivenheder i den pågældende søfartsby, dvs. hvilke handelsforbindelser havde byen, hvilke varer blev fragtet frem og tilbage og i enkelte tilfælde også beskrivelser af havneforhold, hvis disse har haft en speciel betydning for byens søfart. Denne oversigt kan tjene til at danne sig et rimeligt overblik over flere byer på kort tid, dette kan f.eks. lede videre til de mest interessante sammenligninger mellem byerne. I den korte præsentation er for det meste benyttet Anders Monrad Møllers to bøger "Fra galeoth til galease" og "Jagt og skonnert", "Dansk Søfarts Historie" bd. 3-4 samt en række lokalhistoriske fremstillinger, hvor disse har været relevante. Alle bøger anvendt i fremstillingen er nævnt i noter, men også under overskriften "Bibliografi" på indgangssiden til provinsbyernes søfart. Disse byhistoriske oversigter er udarbejdet af Dansk Center for Byhistorie.

Det andet punkt i præsentationen er ment som et hurtigt overblik over kildematerialet. Diagrammerne viser ikke kildematerialet fuldstændigt, og der er heller ikke taget højde for sjettedelsmoderationen eller andre uregelmæssigheder, da dette vil kræve en helt ny bearbejdning af samtlige data. Diagrammerne viser således kun det ubearbejdede trykte materiale fra Anders Monrad Møller, der giver et indtryk af flådens udvikling ud fra disse data. Det er udvalgte år med ca. ti års interval, der vises i diagrammerne, og det er forsøgt at tage årstal, som ikke var exceptionelle, men som nogenlunde repræsenterede årtiet. I nogle tilfælde er der dog huller i diagrammernes tidsintervaller, fordi der mangler oplysninger i kildemateriale. Denne præsentation er ment som en indgang til materialet og til almindeligt historieinteresserede og historikere, der ikke har behov for at gå direkte i kildematerialet.

Under punkt tre er præsentationen af hele talmaterialet med noter gengivet som i Anders Monrad Møllers originale bilagsmateriale, dvs. det er de samme tabeller og kategoriseringer. Der er dog foretaget en revidering af totalerne i tabellerne, idet nogle af disse ikke var korrekte i det trykte materiale, dette er sket med Anders Monrad Møllers deltagelse. Punkt tre i præsentationen er ment som en service til den erfarne bruger, der er bekendt med programmet Excel, og som selv ønsker at betragte eller bearbejde tallene fra Monrad Møllers materiale. Denne fremstilling skal tilfredsstille forskeres behov for let tilgængelige, pålidelige data, der hurtigt kan implementeres i f.eks. en database. 

Internetpræsentationen rummer således både en bred og en mere smal formidling af handelsflådens udvikling i provinsens søkøbstæder. Både den almindeligt historieinteresserede og den professionelle historiker kan med fordel benytte materialet og dermed er en væsentlig del af formålet med Den Digitale Byport opfyldt. Præsentationen af provinsens søkøbstæder og Anders Monrad Møllers datamateriale er det tredje ben i det overordnede projekt omkring byernes skibsfart, de to andre ben er Dansk Søfart 1787 (Hans Chr. Johansens indsamlede materiale) og Danske skibe til Middelhavet 1747-1807 (Dan H. Andersens Databaser).

Martin K. Østergaard, 2003