Helsingør rådhus fra 1400-tallet eller 1560

Placering Centrum (I nærheden af Torvet, men ikke alenestående, derimod i række med andre huse)
Funktioner Arkiv, Arrest, Bolig for øvrige af byens ansatte, Civilarrest, Fest- og mødesal for borgerne, Værelse til de eligerede borgere, Rådstue
Bygmestre -
Finansiering -
Kronologi

Opført: 1400-tallet
Historikeren Laurits Pedersen mener, at dette rådhus brændte ned i løbet af 1550´erne, og at man byggede et nyt i 1560. Begivenheden i 1560 kategoriseres dog som en restaurering, ud fra oplysninger om rådhusets ekstra udgifter i 1560, rådhusets stilistiske træk og materialevalget i rådhusets fundament (se Restaurering 1560).

Restaureret: 1560
Historikeren Laurits Pedersen argumenterer for, at man byggede et nyt rådhus i 1560, idet det forrige skulle være gået til i en storbrand i begyndelsen af årtiet. På den anden side ser man ikke store ekstraudgifter i rådhusets regnskab for 1560´erne, ligesom en pæn del af de middelalderlige dokumenter, der blev opbevaret på rådhuset, har overlevet. Dertil kommer at munkestenene fra rådhusets fundament var sortbrændte og hugget i den størrelse, man brugte i middelalderen, 28 x 13 x 8 cm. Begge ting, der tyder på, at det er fra middelalderen

Derudover er huset bygget i gotisk og ikke renæssancestil, som man sandsynligvis ville have valgt at bygge i i 1560´erne.

Restaureret: 1573

Nedtaget: 1853
Egentlig var det ikke meningen, at man ville rive rådhuset ned. Man ville i stedet restaurere det, men efterhånden som restaureringen skred frem, blev det tydeligt, at bygningens gamle mure ikke kunne holde til presset. Man valgte således at rive hele rådhuset ned.

Billeder
Miniature af billedet Helsingør middelalderlige rådhusHelsingør middelalderlige rådhus
Rådhuset er den anden bygning til højre med de to rosetter over indgangsporten.

En beskrivelse fra 1736 fortæller om rådhuset, at det var 51 alen langt (ca. 32 meter) og 12 ½ alen bredt (7,9 meter).

Bemærkninger Rådhuset var en toetagers bygning med kælder; der var desuden et lavt tårn mod øst.

Dette rådhus har i modsætning til de fleste andre rådhuse indeholdt en del boligarealer, både underfogeden, byskriveren og rådhustjeneren boede her. Sædvanligvis boede arrestforvareren i forbindelse med arresterne, mens det er et særsyn at se så mange embedsmænd tage bolig på rådhuset.

Litteratur Ring, Henning: Helsingørs rådhus, Hillerød, 1976