Rådhuse under enevælden: Projektbeskrivelse
- Formål
- Afgrænsning og metode
-
Undersøgelsens delelementer
-
Kildemateriale og litteratur i databasen.
- Projektmedarbejdere
Formål
Rådhuset var – og er – byens hus. Livet inde i byens hus og husets ydre fremtræden må derfor kunne ses som et spejl på livet i byen.
Formålet med denne undersøgelse er at få en forståelse af Rådhusets position i byens rum. På den ene side rent fysisk som bygningsværk og arkitektur, på den anden side som symbol på magtens tilstedeværelse i byrummet.
Undersøgelsen er bygget op som en database, og resultaterne bygger i realiteten på de svar, som databasen har givet på udvalgte spørgsmål. Rådhusets funktioner, placering i købstaden, finansiering, opførelsestidspunkt og de dertil knyttede arkitekter og bygmestre er de primære spørgsmål, der er stillet til det indsamlede materiale.
Det hører også til formålet at undersøge forholdet mellem nationale fællestræk og lokale varationer i rådhusets historie under enevælden.
Afgrænsning og metode
Undersøgelsen omfatter hele enevælden. Det vil sige, at rådhuse, der har været i funktion i 1660 og frem er medtaget, ligesom alle rådhuse bygget frem til 1848 er inkluderet.
Ved at undersøge rådhusene gennem en periode på ca. 200 år er det håbet at kunne identificere nogle udviklingstræk af rådhusenes historie som for eksempel ændrede magtpolitiske udtryksformer, tilførte og ophørte funktioner osv.
Og hvad med borgernes opfattelse af rådhuset? Man kunne forestille sig, at der skete en distancering i forholdet til rådhuset, efterhånden som administrationen voksede sig større og bevægede sig længere og længere væk fra byens univers og ind i sit eget bureaukratiske.
De aspekter, der vil blive undersøgt, er de samme for alle rådhuse på trods af spredningen i tid. Nogle spørgsmål vil derfor være mere relevante for en given gruppe af rådhuse end for en anden. Men for at se udviklingen over tid er det nødvendigt at stille den samme gruppe spørgsmål. Derudover vil der være forskel på, hvor informativt kildematerialet kan være; for de ældste rådhuse er kilderne ofte mere begrænsede, mens der er bedre kilder til de nyere rådhuses historie.
Undersøgelsens delelementer
Rådhusets opførelse og kronologi
Ved så nøjagtigt som muligt at datere rådhusets opførelse er det håbet at finde frem til nogle særlig byggeaktive perioder – måske regionalt afgrænset – og derved også lokalisere perioder, hvor der ikke er bygget ret mange rådhuse. Forudsat, at det vil være muligt at se sådanne tendenser i materialet, vil det blive undersøgt, hvad der lå bag hhv. byggeboom og byggestagnation.
Derudover er rådhusenes kronologi registreret; hvornår er de bygget, restaureret og evt. nedtaget? Det må formodes, at man med hensyn til restaurering og nedtagning ikke kan se nationale og sandsynligvis heller ikke regionale fællestræk. Disse oplysninger har derfor primært værdi for det enkelte rådhus og kan eventuelt sige noget om købstadens økonomiske og politiske formåen.
Arkitekter og bymestre
Undersøgelsen af rådhusenes arkitekter og bygmestre er et tydeligt eksempel på, hvordan nogle spørgsmål kan være mere eller mindre relevante til forskellige tider. På grund af kildernes ofte minimale udsagn har det været svært at identificere arkitekter og bygmestre hos de ældre rådhuse, mens man ved de nyere rådhuse fra ca. 1790´erne og frem til undersøgelsens afslutning har bedre kendskab til arkitektens rolle og betydning. Desuden er de nyere kilder langt mere omfangsrige og bedre bevarede. Forespørgslen i databasen på arkitekter og bygmestre er foretaget for at indkredse evt. indflydelsesrige personkredse omkring byggerierne og for eksempel finde ud af, om der var regionale ”storbygmestre” med indflydelse på rådhusbyggerier i en hel region.
Rådhusets finansiering
Finasieringen af rådhusene undersøges, hvor det har været muligt at finde oplysningerne, hvilket desværre ikke er så tit. Det kunne være interessant at se, hvem der betalte for rådhusene. Var det byen selv, eller var andre instanser involveret i byggeriet, for eksempel stat, herreder eller måske kirken? Rådhusets magtpolitiske perspektiv vil være anderledes, hvis for eksempel staten var stærkt økonomisk involveret, i forhold til hvis byen selv betalte ”deres hus”, hvilket ville understrege byens uafhængighed i forhold til staten. Og hvad med herrederne? Hvad var deres interesse i rådhuset? Og hvor meget var de villige til at betale for den?
Rådhusets funktioner
Rådhuset varetog mange funktioner; hvilke vil blive undersøgt gennem de tilgængelige oplysninger om rådhusenes fysiske indretningog ruminddeling. Det vil være et forsøg på at indkredse rådhusets funktioner i enevældens bysamfund med udgangspunkt i den tanke, at rådhuset var mere end blot et hus for byens, ofte ret beskedne, administration og politiske ledelse – borgmester, byfoged, rådmænd og borgerforsamlinger såsom de eligerede borgere.
Spørgsmålet er, hvilke andre funktioner rådhuset havde udover den politiske; hvad med juridiske, sociale og evt. økonomiske opgaver og pligter?
Oplysninger om rådhusets funktioner findes for en del rådhuse, om end ikke for alle. Der er naturligvis en risiko for skævvridning af virkeligheden, hvis der optræder for eksempel unaturligt mange herredsting i kildematerialet. Så ville man kunne tro, at det var langt mere almindeligt med herredsting på købstadens rådhus, end tilfældet egentlig var. På den anden side er oplysningerne om rådhusets funktioner geografisk og tidsmæssigt så godt fordelt, at det giver en vis tiltro til kildernes repræsentativitet.
Rådhusets funktioner og magtpolitiske symbolik
De ovenstående dele af databasen handler om det praktiske, funktionelle aspekt af rådhuset, men der er et andet aspekt, som må tillægges lige så stor værdi eller i hvert fald opmærksomhed. Det er rådhusets symbolske betydning.
Rådhuset har ikke kun været et praktisk byggeri, der skulle samle byens administrative og politiske funktioner på ét sted; det har også haft værdi som magtsymbol i forhold til borgerne, herrederne, kirken og evt. staten.
Hvordan, hvis overhovedet, blev denne magt udtrykt? Det indkredses ved at undersøge rådhusenes placering i byen og de konkrete funktioner, der blev varetaget på rådhusene.
Kildemateriale og litteratur i databasen
Byhistorien
Databasen er udarbejdet på grundlag af den eksisterende litteratur – fortrinsvis byhistorier. Specielt de ældre byhistorier frem til ca. 1940´erne lægger stor vægt på byens ydre symboler, herunder selvfølgelig rådhuset. Dette har ført frem til mange faktuelle oplysninger om opførelse, evt. nedrivning og fysiske placering, mens man i de ældre byhistorier ikke har interesseret sig så meget for rådhusets funktioner og rådhusets placering i borgernes bevidsthed. Dertil er de nyere byhistorier mere brugbare. Fokus er heri fjernet fra byens magtpolitiske symboler og i stedet rettet mod byens og borgernes socialhistorie – faktuelt giver det ofte ikke så meget, men til gengæld kan det være med til at placere rådhuset i byen som en institution med betydning for borgernes hverdag.
Illustrationer
Hvor det har været muligt at finde tegninger og fotografier af rådhusene, er de ligeledes sat ind i databasen; illustrationerne stammer fortrinsvis fra den anvendte litteratur. Der er primært tale om fotografier af de nyeste rådhuse, men også en del arkitekttegninger fra slutningen af 1700-tallet og senere er dukket frem sammen med flere rekonstruktioner af ældre rådhuse. Billederne findes i originaludgaver i forskellige købstads- og rådstuearkiver, en del af de officielle fotografier tilhører kommunerne, arkitekttegningerne ligger primært på Rigsarkivet, og rekonstruktionerne (tegninger og opmålinger) tilhører de privatpersoner, der har udarbejdet dem, eller den styrelse der forestod opmålingerne.
Arkivmateriale
Kildematerialet til databasen kan fortrinsvis findes i de enkelte byers rådstueprotokoller, kæmnerregnskaber og i enkelte indberetninger til kancelliet. I regnskaberne vil man typisk kunne finde oplysninger om udgifter i forbindelse med opførelse eller restaurering af rådhuse, mens protokollerne kan gøre rede for diskussioner og problemer i forbindelse med rådhuset – også ofte i forbindelse med mangelen på et rådhus og de deraf opståede problemer. Om man er mere interesseret i det arkitektoniske aspekt af rådhusene, kan man på Rigsarkivet og Nationalmuseet finde en del af de skitser, som de kongelige bygningsinspektører producerede i løbet af 1800-tallet.
Mangler i arkivalier og litteratur
For nogle byer, specielt de mindste købstæder, har det været meget svært - til tider endda umuligt - at finde oplysninger om rådstuer og rådhuse i den eksisterende, trykte litteratur. Det kan skyldes, at købstæderne har været så små, at de rent faktisk ikke har haft en separat bygning til øvrigheden, men i stedet har afholdt møder hjemme hos byfogden. Et andet problem kan være, at kildematerialet til belysning af de ældre rådhuse er gået tabt ved brand eller ælde.
Man kan altså blive udsat for en række forhindringer i sin søgen efter oplysninger, enten mangel på oprindeligt kildemateriale eller mangel på lokalhistorisk litteratur, der tillige i sagens natur ikke kan blive bedre end det tilgængelige kildemateriale. I en del købstæder, specielt på øerne Bornholm, Ærø, Langeland og til dels Lolland og Falster, har det således været vanskeligt at finde tilstrækkeligt med oplysninger, enten fordi der simpelthen ikke før langt oppe i tiden fandtes et rådhus, eller fordi oplysningerne ikke ligger tilgængelige i den trykte litteratur.
Projektmedarbejdere
Databasen er udarbejdet af stud.mag. Tine Bro, Historisk Institut, Aarhus Universitet og Per Bitsch, programmering, Dansk Center for Byhistorie, 2002.
Projektredaktør: Søren Bitsch Christensen, Dansk Center for Byhistorie.