Københavns rådhus fra 1479

Placering Torvet (På Gammeltorv; herved forenedes Gammeltorv og Nytorv til én plads)
Funktioner Arkiv, Arrest, Civilarrest, Fest- og mødesal for borgerne, Forhørskammer, Hovedvagt, Kæmnerkontor, Sprøjtehus, Teatersal, Værelse til de eligerede borgere, Vinkælder, Rådstue
Bygmestre -
Finansiering -
Kronologi

Opført: ca. 1479
Måske var rådhuset færdigt før 1479, da man tilsyneladende allerede på dette tidspunkt havde udlejet de tidligere bygninger til universitetet.

Restaureret: 1606-1610
Ved ombygningen 1606-10 blev bygningen udstyret med tårn og spir over indgangen. Desuden fik man statelige renæssancegavle. Det var en større ombygning, og Erich Pontoppidan kalder det faktisk en nybygning. Erich Pontoppidan, 1730, s. 66.

Restaureret: 1691
En restaurering i 1691 beløb sig til 3.263 sletdaler. Hvilke forbedringer, der blev foretaget, vides dog ikke.

Nedtaget: 1728
Rådhuset brændte ned ved den store brand i København i 1728.

Billeder
Miniature af billedet Københavns rådhus 1479-1729, facaden mod Gammel TorvKøbenhavns rådhus 1479-1729, facaden mod Gammel Torv
På billedet ser man Københavns rådhus fra 1479 fra Gammel Torv. Det var et stort grundmuret hus i to etager med hvælvet kælder. Ved en større ombygning i 1606-10 blev bygningen udstyret med det ret markante tårn midt i billedet.

Miniature af billedet Københavns rådhus 1479-1728, facaden mod NytorvKøbenhavns rådhus 1479-1728, facaden mod Nytorv
På billedet her ser man facaden mod Nytorv. Særligt karakteristisk ved rådhuset er de åbne arkader. De blev delvist bevaret på det nye rådhus fra 1728.

Både på dette og på billedet, der viser rådhuset fra Gammel Torv, ser man tydeligt de renæssancetræk, bygningen er blevet påført efter ombygningen i 1606-10; de kunstfærdige gavle og det flotte spir samt de mange udsmykninger på bygningen.

Bemærkninger Peder Hansen Resen, som 1664 blev beskikket borgmester, lavede flere store værker om Danmarks og Københavns historie. Det er på baggrund af hans skriverier, at vi ved så meget om, hvilke funktioner Københavns rådhus havde.

Fra 1623 flyttede bytinget inden døre, først i eget lille hus på Torvet og fra 1662 ind på rådhuset.

Københavns rådhus er et af de få rådhuse, hvor vi har oplysninger om en decideret teatersal. Det hænger naturligvis sammen med, at København var en langt større by end de andre danske købstæder. Man havde flere ressourcer, en større befolkning, et mere aktivt kulturliv, alle faktorer, der kunne retfærdiggøre en selvstændig teatersal.

Litteratur Møller, Jan: København, før og nu - og aldrig, bind 3, udg. af Bo Bramsen og Palle Fogtdal, København, 1988
Lindberg, Kirsten: Sirenernes stad København, bind 2, by- og bygningshistorie før 1728, København, 1996