Byhistorie
Etablering og middelalderbyen
Efter anlæggelsen af et cistercienserkloster under Ribe Stift i 1173 opstod landsbyen Closterdorp. Byen, der senere kaldtes Kloster og Løgumkloster, kom med tiden til at fungere som flække.Flækken 1536-1850
I 1548 – 12 år efter Reformationen – nedlagdes klosteret, og dets gods blev overtaget af det nyoprettede Løgumkloster Amt. Selvom landbruget endnu dominerede byen, så spillede håndværk allerede en vis rolle, hvilket havde været hjulpet godt på vej af byens tilknytning til klosteret, der nød en række privilegier. Fra 1614 residerede amtmanden i det såkaldte Slottet ved siden af den bevarede klosterkirke, og Løgumkloster udviklede sig i de følgende to århundreder til en service- og handelsby for amtet med heste- og kvægmarked – det såkaldte Kloster Mærken også kaldet Sct. Bartholomæusmarkedet. Hertil kom kniplingsindustri, der i 1744 beskæftigede omkring 1000 kniplepiger i byen og oplandet og derved i størrelse kun blev overgået af Tønder. Bybranden i 1809 lagde mange huse i aske, og Løgumklosters ældste huse i dag stammer fra den efterfølgende genopbygning.Industrialisering og byvækst
Efter krigen i 1864 gjorde preussisk kommunallovgivning i 1867 Løgumklosters status som flække officiel. Ved samme lejlighed blev amtet nedlagt, men Løgumklosters status som embedsmandsby fortsatte, da den blev hjemsted for en såkaldt amtsret. Forskellige småindustrier kom til at påvirke byen – bl.a. et garveri grundlagt i 1830 og et bryggeri samt et mejeri fra 1895 og en møbelfabrik fra 1902. I 1888 kom jernbanen til, da der anlagdes en sidebane fra Bredebro ved den vestjyske længdebane. Dertil kom anlæggelsen af en smalsporet amtsbane til Aabenraa i 1901.Industribyen 1900-1970
Under Første Verdenskrig var Løgumkloster hjemsted for en krigsfangelejr for tilfangetagne soldater fra Frankrig, Belgien og Rusland og senere for tyske desertører. Mange omkom i lejren pga. sult og tyfusepidemi og blev begravet på en gravplads syd for byen. Ved Genforeningen i 1920 blev Løgumkloster dansk. Under dansk styre fortsatte byen som hjemsted for en domstol – nu en byret – frem til 1970. Erhvervsmæssigt blev byen gennem 1900-tallet præget af virksomheder med tilknytning til landbruget. Blandt andet kan nævnes H.N. Hansen, der handlede med korn, foderstoffer og brændsel, og fra 1965 kan nævnes Sønderjyske Tørreindustri med fremstilling af grønpiller af tørret græs til foder. Dertil kom hovedkontoret for Vestslesvigs Landboforening – i dag en del af Sønderjysk Landboforening.Efter industrien 1970 til i dag
Fra omkring 1960 begyndte et kirkeligt miljø at vokse frem i forbindelse med opstarten af Løgumkloster Højskole og Løgumkloster Refugium. I 1973 startede Præstehøjskolen, der senere udbyggedes med Folkekirkens Pædagogiske Institut, og i 1979 startede Kirkemusikskolen, som i tilknytning til det lokale klokkespil udbyder Danmarks eneste klokkenistuddannelse. Løgumkloster er derved fortsat i dag præget af kirkelige institutioner, men har til gengæld måttet opgive sin selvstændighed som kommune ved strukturreformen i 2007, hvor Løgumkloster blev lagt under Tønder.
