Find din by:

Byhistorie

Etablering

Det er uvist, hvornår Hobro er anlagt, men den har formentlig været købstad omkring 1300.

Middelalderbyen

Det gamle overfartssted over fjorden, som Hobro lå ved, blev i middelalderen afløst af en bro, hvorfra byen fik sit navn. I 1400-tallet fik Hobro stigende konkurrence fra den nyanlagte by Mariager, men til gengæld fik byen i 1500-tallet forskellige begunstigelser.

Købstaden 1536-1850

Byen havde en god handel og skibsfart i 1500-tallet, og især blev byen kendt for dens dygtige skomagere. Men fra midten af 1600-tallet ramtes Hobro af den generelle handelsnedgang, og byen stagnerede. Dog bevarede den en vis skibsfart i 1700-tallet til blandt andet Norge, men havnen var efterhånden i meget dårlig stand. I begyndelsen af 1800-tallet blev sejlløbet uddybet, og de forbedrede handelskonjunkturer gav efterhånden Hobro fremgang igen.

Industrialisering og byvækst

Allerede i 1780 grundlagdes en spritfabrik i Hobro, og fra 1840’erne kom flere industrivirksomheder til, deriblandt et bryggeri og en maskinfabrik. I 1834 blev der anlagt en egentlig havn, og der blev fast dampskibsfart til København i 1859. I 1869 fik Hobro jernbane, men stationen kom af hensyn til terrænet til at ligge temmeligt langt væk fra byen, og omkring den opstod der en selvstændig bebyggelse. Derved fik jernbanen ikke samme positive effekt på Hobros udvikling, som det var tilfældet i så mange andre byer. Tværtom skadede jernbanen snarere byens handel, fordi den gjorde oplandet mindre. Af den grund voksede Hobros befolkning de første 20-30 år efter anlæggelsen af den jyske længdebane kun i et begrænset omfang. I 1890 boede der således omkring 2.500 indbyggere i byen, hvilket kun var 500 mere end i 1860’erne. I det 19. århundredes sidste årti begyndte noget industri – herunder flere teglværker – dog at slå sig ned i og omkring byen. Spritfabrikken Fortuna (anno 1891) og Vindø Teglværk (grundlagt omkring 1850) hørte ved århundredeskiftet til de største med 30 ansatte hver, og befolkningen steg på kun 16 år (1890-1906) fra 2.500 til 4.500.

Industribyen 1900-1970

Stationsbebyggelsen, Hostrup Huse, var i begyndelsen en konkurrent til Hobro, men blev i 1921 indlemmet i Hobro Købstad, og de to voksede herefter sammen. Industrien fortsatte sin vækst, og indbyggertallet steg herefter jævnt indtil ca. 1950, hvorefter væksten stagnerede. Omkring halvdelen af byens erhvervsaktive indbyggere var omkring 1960 beskæftiget inden for industri og håndværk. Hobro og Omegns Andelsslagteri (240 ansatte o. 1960), Spritfabrikken, der efterhånden primært fremstillede kartoffelchips, og HAMA Byggeindustri hørte til de største virksomheder i byen. Som handelsby oplevede Hobro i takt med infrastrukturens udvikling stigende konkurrence med Aalborg og Randers.

Efter industrien 1970 til i dag

Hobros befolkning begyndte fra starten af 1980’erne at stige igen, og selvom knap 50 procent af indbyggerne arbejder med serviceerhverv, er traditionel produktionsindustri stadig et vigtigt erhverv. Fremstilling af byggematerialer og fødevareindustri hører til de vigtigste grene. Havnen er dog i dag primært lystbådehavn, og rollen som fritidshavn frem for godshavn blev endeligt besejlet, da havnebanen lukkedes i 2001. I 2004 var 10.864 bosatte i byen, og med kommunalreformen i 2007 indgik Hobro Kommune i Mariagerfjord Kommune. En del af kommuneadministrationen er stadigt henlagt til byen.