Byhistorie
Etablering
Esbjerg var oprindeligt navnet på en gård i Jerne Sogn. Der fandtes i 1800-tallet kun dårlige havne i det sydvestjyske område, og navnlig efter tabet af Sønderjylland i 1864 blev behovet for en tidssvarende vestjysk havn påtrængende. I 1868 blev det vedtaget politisk at etablere en ny havn, og Esbjerg Ladeplads blev taget i brug i 1873.
Industrialisering og byvækst
Der udvikledes hurtigt et bysamfund i tilknytning til havnen i takt med, at folk flyttede dertil for at arbejde. Jernbaneforbindelserne til Varde og Kolding blev ligeledes etableret i 1873. Der opstod samtidig forskellige industrivirksomheder, og havnen blev hurtigt en vigtig eksporthavn for landbrugsprodukter til især England. Fra omkring 1900 blev den desuden en betydelig fiskerihavn for Nordsø-fiskeriet. Befolkningen voksede eksplosivt i slutningen af 1800-tallet fra 1.500 indbyggere i 1880 til godt 13.000 i 1901. I 1899 fik Esbjerg status af købstad, og den havde allerede på det tidspunkt overhalet nabobyerne Varde og Ribe i størrelse.
Industribyen 1900-1970
I 1900-tallet var byen fortsat stærkt præget af havnen, og udover at være landets førende fiskerihavn blev den en af landets vigtigste eksporthavne. Før 2. Verdenskrig var industrien i Esbjerg ret begrænset. Den producerede enten dagligvarer eller havde tæt forbindelse til havnen og fiskeriet. Der fandtes således en stor følgeindustri fra landbrug og fiskeri i byen. Et af de helt store foretagender i byen var Dansk Andels Smørpakkeri med omkring 150 ansatte. Efter 2. Verdenskrig tog den industrielle udvikling i Esbjerg for alvor fart, og i løbet af 1950’erne blev Esbjerg landets femte største by. Blandt de vigtigste industrier var slagterierne og i det hele taget landbrugseksporten. Esbjerg Andels-Slagteri var et af landets største slagterier med over 300 ansatte. I hele perioden var der en stor vækst i befolkningstallet, som blev cirka femdoblet fra 1901 til 1970.
Efter industrien 1970 til i dag
Fra midten af 1970’erne blev havnen base for de danske olie- og naturgasfelter i Nordsøen, hvilket skabte nye arbejdspladser. Alligevel stagnerede Esbjergs befolkningsudvikling efter 1970 og toppede i 1998, hvorefter den de sidste år er gået lidt tilbage. Erhvervsmæssigt voksede handel og især servicesektoren på bekostning af industrien. Havnen er stadig vigtig, hvad fragt og trafik angår, men samtidig er betydningen af fiskeriet gået tilbage.
