Byhistorie
Etablering
Herning var oprindeligt en lille landsby på den tyndt befolkede hede i Midtjylland. Området var dårligt egnet til traditionelt landbrug, og i 1600-tallet og 1700-tallet drev egnens hedebønder en omfattende produktion af uldvarer. Området tiltrak en del kriminelle på grund af sin afsondrethed, og kræmmere rejste rundt og solgte bøndernes uldprodukter, selv om det var ulovligt.
I 1827 flyttede Hammerum herredsting fra Gjellerup til Herning, og der oprettedes en arrest i byen. Herning var på dette tidspunkt endnu en lille landsby, men i 1832 oprettedes et apotek i byen, og det udviklede sig til en alsidig forretning, der foruden købmandshandel også drev krohold.
Industrialisering og byvækst
I årene efter 1850 blev landevejsnettet udbygget, og der opstod et mindre handelssamfund i takt med, at hedens opdyrkning fra 1860’erne og frem trak beboere til området. I 1873 oprettedes et moderne uldspinderi, og fra 1877 blev Herning et midtjysk jernbaneknudepunkt, da byen blev endestation på den jyske tværbane. Fra slutningen af 1800-tallet udvikledes tekstilindustrien kraftigt, og byen voksede eksplosivt fra 1.789 i 1880 til 4.330 i 1901. Det vil sige mere end en fordobling på tyve år.
Industribyen 1900-1970
I 1913 fik Herning status af købstad. Handelen med landbrugsprodukter tog til, og med opførelsen af Herning Hallerne i 1954 blev byen kendt for sine landbrugsmesser. I 1930’erne bestod over halvdelen af byens industri af tekstilindustri, og denne industri fortsatte med at dominere igennem hele århundredet. Der var således 129 trikotagefabrikker og meget anden tekstilindustri i Herning omkring 1960. Et af de største foretagender var A/S Mads Eg Damsgaards Fabriker, der havde ca. 170 ansatte. Virksomheden ændrede senere navn til Egetæpper, som i dag er Europas største producent af tæppebelægninger. Herning var desuden handelsmæssigt og kulturelt centrum for Midtjylland, og byen udvidede sig meget især efter 2. verdenskrig.
Efter industrien 1970 til i dag
Efter 1970 er industrien gået tilbage i forhold til serviceerhvervene, og i 1980’erne og 1990’erne etablerede bl.a. flere store it-virksomheder sig i byen. Det betyder at tekstilindustrien ikke længere er så dominerende, men at byen mere er præget af forskelligartede industri- og serviceerhverv. Desuden er byen kommunecentrum og har flere uddannelsesinstitutioner.
