• Søg Nulstil


Roskilde, 21. april 1059  Originaltekst, Dansk

Ærkebiskop Adalbert af Hamburg kundgør, at Liutprand fra Frisland har skænket arvejord i Winterheim til et alter i Bremen. Blandt vidnerne: biskop Vilhelm af Roskilde.

Roskilde, 21. april 1059  Oversættelse, Dansk

I den hellige og udelelige treenigheds navn. Adalbert, det hellige romerske og apostoliske sædes legat, Hamburg kirkes uværdige forstander og alle nordiske folkeslags ærkebiskop, ønsker alle, der lever i troen på Kristus, en sand og evigvarende frelse.

Hvis den hellige moders (o. s. v.). Derfor er det vor vilje at gøre dem, der bliver født eller er født i Kristus, bekendt med, hvorledes og hvor meget Liutprand fra Frisland har skænket af sin arvejord .... i det sted, der kaldes Winterheim, til ejendom og fast overdragelse til den hellige frelsers og hans fromme moders, den evige jomfru Marias alter i Bremen, idet ingen af hans arvinger rejser indsigelse: så stort et stykke nemlig, at der hvert år udredes et pund sølv i forpagtning deraf ... Men hvis nogen (o. s. v.). Og navnene på de vidner, som var til stede, er disse: Vilhelm, biskop af kirken i Roskilde, Meinward og Acelin, provster, Adalward, dekan, og Herad, provst, Otto, hertug, Widilo, greve, Heilbrond, foged, Acko og Gerhard, bryder. Og for at dette kan stå ved magt (o. s. v.).

Dette brev er givet og skrevet af Liodgar, ærkekapellan, den 21. april år 1059 efter Herrens menneskevorden, i den 12. indiktion, i det 16. år efter herr ærkebiskop Adalberts ordination.
Kilde:Danmarks Riges Breve 1 II, nr. 3.
Emneord:Gejstlige institutioner og personer
- Biskop
Tilbage