Roskilde, 1131 Oversættelse, DanskMagnus vilde endnu gerne dølge sit Rænkespind i Ly af sit Frændskab og undgaa alt hvad der kunde vække Mistanke; og for at sætte Kronen paa sin arge List satte han sig allerførst for al indgaa en skrømtet Venskabspagt med den Mand, hvis Blod han svarligt tørstede efter, og blive hans svorne Broder, ret som var det hans Agt at knytte Frændskabets Baand end fastere ved at sætte Edens Segl derpaa. For nu at forebygge selv den mindste Anelse om hans Ondskab hyklede han Fromhed; og for at ingen skulde tænke, han havde nogen troløs Mørkets Gerning for, brugte han underfundigt det hellige til Skalkeskjul for sit ugudelige Forsæt: han stævnede en stor Mængde Ædlinge sammen til Sælland, indbød Knud til Julegilde hos sig i Roskilde, og lod sig forlyde med, al han følte Lyst og Trang til en hellig Pilegrimsfærd. Til Formynder for Hustru og Børn indsatte han Knud og overlod hele sit Bo fuldt og fast til hans Værgemaal.Men Ingeborg var just da kommet under Vejr med Sagen, fordi nogle af Medviderne havde ledt hende paa Spor, og sendte fluks sin Husbond Bud og Brev, hvori hun bad ham vare sig for de Snarer, der var satte for hans Liv. Dog, han troede, at sligt Budskab kun var et Udslag af Kvindefrygt; det faldt ham ikke ind, at hun var sikker i sin Sag, og han kastede derfor Vrag paa hendes Advarsel med de Ord, at han stolede lige saa trygt paa Magnus's Troskab som paa sin egen Hustrus. Havde hans Lykke villet rande ham saa vel som hans Viv, da havde han klogelig undgaaet de Snarer, som troløs Haand havde lagt for hans Fod, og havde ikke godtroende bidt paa Krogen, som Ondskab anglede efter ham med.Nu fejrede Stormændene Festen i Roskilde i samfulde fire Dage; da havde det fælles Gilde og Lag Ende, og Knud og Magnus tilbragte Resten af Julen hver i sit Herberg. Ved den Tid hændte det sig, at en af Knuds Frænder i hans Paasyn kom i Kiv med en Hirdmand og hug saa haardt til ham med sin Stav, at han tog ham af Dage. For den Sags Skyld jog Knud ham af Gaarde, og han tyede da til Magnus. Men Magnus vaagede over, at han ikke skulde give Knud det mindste Vink om hans Forsæt; og den Nat, han drog ud for at øve en Bøddels fæle Id, bød han sine andre Svende være med, men denne ene Mand vilde han ikke have i sit Følge, da han havde ham mistænkt for hans gamle Venskab og Frændskab med Knud.Medviderne i det onde Raad maatte nu atter aflægge ham Ed og sværge, at de vilde tie med alt. Han lagde saa Hærmænd paa Lur i en afsides Tykning, da han først havde fundet en Vraa, der egnede sig vel til Baghold. Knud var Gæst hjemme hos Krik, Jarl over Falster, i hans Gaard i Haraldsted Ry; og herhen sendte Magnus en af de sammen ... | Kilde:Sakses Danesaga. Oltid og ældste middelalder. s. 126 - 128. Emneord:Konger og dronninger - Erhverv - Herberg og krohold Byliv - Vold |
