Roskilde, 1133 Oversættelse, DanskImidlertid laante Nils Øre til Haralds Ord og føjede ham i hans Krav om Hævn over de Tyske: han brød ind i Roskilde, lod gribe alle tyske Mænd der i Byen og overlod Ophavsmanden til dette Raad at straffe dem, som ham lystede. Harald lod nu disse Blidemagere, der tilmed, som han hørte, havde gjort sig til af hans Drab, skamskænde ved at skære Næsetippen af dem, og spurgte derved hver især, om det var hans Spyd der havde taget Harald af Dage. Ved den Lejlighed var der en af dem, der skreg op, da han saa Kniven lige opad sit Ansigt, og raabte: "Spar dog en Mand, der kender sin Læst!" Harald troede, at han havde en lærd Mand for sig, og lod Roddelen holde inde, ja tog ham endog med til Bords, hvor han bød ham læse en ordentlig Bordbøn før Maaltidet, som Sæd og Skik er. Men Fangen svarede, at det var ikke den hellige Læst, men Skomagerlæsten, som han forstod sig paa. Harald morede sig over hans snilde Kneb og lod ham slippe for Straf til Løn for hans Snuhed: han mærkede, at han havde ladet sig overliste, men undsaa sig ved for den Sags Skyld at puste Liv i sin slukte Vrede, hvorved det let kunde faa Udseende af, at han straffede andre for sin egen Fejltagelse. | Kilde:Sakses Danesaga. Oltid og ældste middelalder. s. 147 - 48. Emneord:Konger og dronninger - Erhverv - Håndværkere af alle slags - Skomager og suder Byliv - Vold |
