Roskilde, 9. november 1250 Sammenfatning, DanskKong Abel fritager Bryder og Landboer under Vor Frue Kloster i Roskilde for Leding, Befæstningsarbejde og al kongelig Ret samt forbyder, at nogen tilegner sig det Nonnerne tilhørende Tømmer, som maatte drive op paa Stranden, hvad enten der har fundet Skibbrud Sted eller ikke.Roskilde, 9. november 1250 Oversættelse, DanskAbel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette .Brev, Hilsen med Gud.Eftersom Viden om Begivenheder anses for sikrest, naar den styrkes af skriftligt Vidnesbyrd, vil vi, at tilkommende og nulevende skal vide, at vi til vore Synders Forladelse har tilstaaet Nonnerne i Roskilde den Frihed og det Privilegium med Hensyn til al deres Ejendom saavel i Staden Roskilde som paa Landet, at deres Bryder og Landboer skal være fritaget for enhver Byrde, saavel Ledingsbyrde som de nye Byrder, der er kommet til paa Grund af de onde Tider, nemlig at de ikke sammen med alle andre er forpligtede til at grave eller skære Planker, idet de desuden, hvad angaar al kongelig Ret, ikke skal svare nogen anden end de nævnte Nonner. Fremdeles føjer vi hertil af særlig Naade, at hvis noget af Nonnernes Tømmer, som de til egen Brug for egen Regning og paa egne Skibe har ladet hidbringe, skulde drive op paa Stranden, enten det er som Følge af Skibbrud eller ej, ingen paa nogen Maade tør tage det fra dem til Skade for Nonnerne og til Foragt for vor Herskermagt. For at der med Hensyn til ovenstaaende ikke i Tidens Løb for de nævnte Nonner skal ske Skade, Klagemaal eller Uret, har vi givet dem dette Brev og bekræftet det med vort Segl til Vidnesbyrd og Forvaring. Givet i Roskilde i Aaret efter Herrens Fødsel 1250 den 9. November. | Kilde:Danmarks Riges Breve 2:1, nr. 16. Emneord:Afgifter, told og skatter - Konger og dronninger - Erhverv - Søfart og navigation - Bonde Dokumenter - Privilegium Byliv - Krigshandlinger og leding Gejstlige institutioner og personer - Kloster
|