Roskilde, 17. maj 1253 Sammenfatning, DanskBiskop Jakob 1. Erlandsen flytter Helligaandshuset ved Roskilde, ogsaa kaldet Nyt Hospital, ind i selve Byen og overdrager det nogle Ejendomme, hvorpaa han fastsætter en Fundats indeholdende Bestemmelser bl. a. om de Peblinge, der faar Ophold i Hospitalet, medens de studerer.Roskilde, 17. maj 1253 Oversættelse, DanskI den hellige og udelelige Treenigheds Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, Amen! Idet vi Jakob, af Guds Miskundhed Biskop i Roskilde, tager i Betragtning, at af al Menneskets Møje kun det bevares i Fremtiden, som ved fromme Gerninger sankes til Herrens Lade, — idet vi samtidig betænker Apostelens Ord, at den, der saar lidet, ogsaa vil høste lidet, medens den, der saar i Velsignelse, ogsaa af Velsignelse vil høste ikke fordærvelige og forgængelige Frugter, men Frugter, der varer i Evindelighed, — og idet vi tillige haaber i de levendes Rige at faa Del i Lønnen sammen med dem, hvem Herren i Evangeliet for deres Barmhjertigheds Gerninger lover Gengældelsens evige Løn med de Ord: Hvad I har gjort for en af disse mine mindste, har I gjort for mig, — har vi efter vort Hjertes Beslutning og Længsel, som Herren fuldkomme, anset det for en god Bestemmelse, at der i vort korte Menneskeliv overfor de fattige og trængende og navnlig dem, der svage af Legeme, berøvede Naturens Velgerning og ramte af Herrens Svøbe henlever Livet i Ulykke og Elendighed og af deres Sjæl higer mod Døden, ved vor Omhu og Forsorg gøres noget, hvorved der kan raades Bod paa disse Menneskers Nød og derved noget lægges til de troendes fromme Gerninger til Gavn for deres Sjælefrelse.Da Helligaandshuset i Roskilde, der kaldes Nyt Hospital, ved de troendes Almisser er grundlagt og opført, for at de svage og syge, som kommer til dette Hus og ikke selv har til Livets Ophold, af Husets Midler kan modtage det fornødne, dog saaledes at de syges Antal ikke maa overstige tolv eller deromkring, og vi ikke uden Grund er blevet opmærksomme paa, hvor daarligt Helligaandshuset er beliggende, eftersom de, ved hvis Almisser og Bistand det skulde trives og bestaa, kun sjældent og med Besvær kommer derud paa Grund af den lange Vej fra Byen, og da vi ønsker, at der sørges bedre med Gud for de fattiges Underhold, og at Menighedens fromme Følelser, der overfor det samme Hus ganske synes at være kølnede, atter kan vækkes — har vi ladet det nævnte Hus flytte indenfor Bymuren næsten ind til Byens Midte ved Siden af St. Laurentius' Kirke mod Vest. Vi grundlægger det paa nogle mindre Jordstykker, der hører til vort Bispebord, og som vi sammen med en anden Grund tilhørende Magister Jens Røds Præbende med hans og hele vort Kapitels Samtykke har tilskødet Helligaandshuset og overdraget det til evindeligt Eje, idet vi til samme Præbende som fuldt Vederlag giver en Mølle, der har tilhørt St. Mortens Kirke, tre Grunde tilhørende vort ovennævnte Bispebord og beliggende i samme Sogn, og en Grund i St. Peders Sogn, vest for Kirken paa den anden Side af Hovedgaden. Fremdeles har vi til Helligaandshospitalet efter den kanoniske Rets Regler overdraget nævnte St. Laurentius' Kirke, der hører til Magister Trueds Præbende, med hans og hele Kapitlets udtrykkelige Samtykke, med alle dens Rettigheder og alt dens Tilliggende. Til Gengæld har vi efter den kanoniske Rets Regler overdraget ham Kirken i Syv, til hvilken vi sammen med Kapitlet har fuld Patronatsret, i hans Nærværelse og med hans Billigelse som Vederlag for den nævnte Kirke, idet vi for bestandig annekterer Kirken i Syv til samme Præbende. Vi føjer hertil af særlig Gunst og Naade for at lette Helligaandshusets Nød en Mølle nær ved Havet, som vi har ejet i den nævnte By, og nogle Bispetiender i Volborgherred, nemlig i Lyngby, Hyllinge, Rye, Hvalsø, Kisserup, Allerslev, Sæby, Gershøj, i Ramsøherred i Rorup, Borup, Ejby, Ølsemagle og i Hornsherred i Vellerup og Ovrø, eftersom det er tilladeligt og sømmeligt at bøde paa de fattiges Mangel med Kristi Arvegods.Men for at man kan vide, at vi ikke har fattet denne Beslutning uden Grund og ikke uden Grund vil søge at virkeliggøre den, har vi bestemt, at følgende Fundats til evig Erindring ubrødeligt skal overholdes i Huset: ikke blot de tolv, om hvilke der er handlet ovenfor, men endnu flere syge og Gæster, der er nødlidende, skal, for at der kan udøves Gæstfrihed, stadig optages i Huset; for de nævnte Gæster skal der sørges med blot eet Maaltid og Herberg for Natten. Fremdeles har vi besluttet hertil at føje, at tolv Peblinge, om hvis Sæder og Levevis der efter lang Prøvelse aflægges et fordelagtigt Vidnesbyrd, i det nævnte Hospital skal modtage det nødvendige til Livets Ophold et Aar igennem, og ved Aarets Slutning skal derefter deres Anlæg og Fremskridt i det forløbne Aar underkastes en streng Prøve, for at de egnede kan blive og de mindre egnede fjernes; deres Bolig skal være mod Nord i Huset, helt adskilt og fjernet fra andres Larm, for at de kan have Ro og Fred til deres Studeringer og bo i Nærheden af Domkirken, i hvilken de hvert Festdøgn skal være tilstede ved Ottesang, Messe og Vesper; paa de andre Dage skal blot fire af dem skiftevis være forpligtede til at overvære kun Prim og Vesper, nemlig de, der særlig beflitter sig paa at kunne deres Grammatik, at skrive, læse og synge. Og for at de kan gøre desto større Fremskridt, har vi skænket de Bøger, vi har ladet optegne i et andet Dokument, og som omfatter forskellige Discipliner, til samme Hospital, idet vi paa det strengeste forbyder, at de afhændes af det samme Hus eller blot paa nogen Maade bringes udenfor Huset. Men ifald en af dem skulde være opsætsig eller mere letfærdig af Levevis, end gavnligt er, bestemmer vi, at han inden Aarets Udløb skal miste den nævnte Understøttelse, og en anden indsættes i hans Sted. Men naarsomhelst der blandt dem er to, der paa Grund af deres Retskaffenhed anses for værdige til at sendes til Paris eller andenstedshen til et højere Lærdomssæde, er det nævnte Hus forpligtet til at give hver af dem to Mark lødigt Sølv til Udgifterne i de to første Aar. Forudsat at man i samme Hus kun optager Lægbrødre efter at have søgt og opnaaet Bispens Tilladelse hertil, har vi, for at Guds Dyrkelse kan vokse snarere end formindskes, bestemt, at om det ofte omtalte Hospital ved de troendes stadig større Almisser skulde komme til rigere Kaar, skal Antallet paa dem, der optages, vokse og øges i alle ovennævnte Henseender samtidig med Midlernes og Rigdommenes Vækst efter Anordning af den, der til enhver Tid maatte være vor Efterfølger, og han skal beskikke en eller to Kanniker fra Domkirken til hver Dag uafladeligt at overvaage de ovennævnte Forhold og modtage Regnskab for alle Udgifter og Indtægter.Forhandlet i Roskilde i det Herrens Aar 1253 den 17. Maj i Nærværelse af og med Samtykke af alle de Kanniker, som kunde være tilstede, og som ogsaa har skrevet deres Navne herunder. Jeg Jakob, Biskop af Roskilde, har skrevet under. Jeg Benedikt, Dekan i Roskilde, har skrevet under. Jeg Jens, Ærkedegn i Roskilde har skrevet under. Jeg Peder, Diakon, har skrevet under. Jeg Peder kaldet Ridder har skrevet under. Jeg Magister Jens Rød har skrevet under. Jeg Henrik har skrevet under. Jeg Peder Ødensen har skrevet under. Jeg Magister Trued har skrevet under. Jeg Magister Bartolomæus har skrevet under. Jeg Magister Vilhelm har skrevet under. | Kilde:Danmarks Riges Breve 2:1, nr. 104. Emneord:Byliv
-
- Almisse
- Gudstjenester, sjælemesser, vigilis og vesperes
Afgifter, told og skatter
- Tiende
Bystyret og andre verdslige institutioner og personer
- Ridder og ridderorden
Byens bebyggelse
- Gård, hus, grund og jord
- Mølle: heste-, vejr-, vind- og vandmølle
Byens infrastruktur
- Byens planker, mur, vold og voldgrav
Erhverv
- Herberg og krohold
Gejstlige institutioner og personer
- Biskop
- Hospital
- Kannik
- Skole
- Sognekirke
Opland
- Landsby
|
