Roskilde, 1. august 1256 Sammenfatning, DanskGrevinde Ingerd af Regenstein testamenterer Jordegods til Oprettelse af et St. Clara Nonnekloster i Roskilde.Roskilde, 1. august 1256 Oversættelse, DanskI Faderens, Sønnens og den hellige Aands Navn. Amen. Jeg Ingerd, fordum Grevinde af Regenstein, Herr Jakob Sunesens Datter, ønsker, mens jeg i enhver Henseende er ved Forstand og ved godt Helbred, ikke uden Tanke paa Menneskelivets Skrøbelighed, der vides at være begrænset ved Dødens Lov, endskønt denne samme Dødens Time er fuldstændig uvis, forud at drage Omsorg for min Sjæls Frelse. Da jeg blandt andet af ganske Hjerte med Længsel higer efter — om jeg da er værdig dertil — at indføre den oprindelig af den hellige Franciskus indstiftede Nonneorden — nemlig de Søstre, der kan oppebære Indtægter — i Roskilde By beliggende i Kongeriget Danmark, nedskriver jeg i dette Dokument, hvad jeg af de Ejendele, Gud har tilstaaet mig, ved den guddommelige Naades Indskydelse har besluttet at skænke og overdrage til de ovennævnte Søstre og deres Kloster i al Fremtid til evig Brug, og overantvorder det i Nærværelse af min ærværdige Fader Herr Jakob, Ærkebiskop af Lund og Sveriges Primas, til mine Efterkommere, ikke blot for at det skal læses, men for at alt, hvad der staar deri, af dem, som det paahviler at udføre det, under Fare for deres Sjæls Fortabelse kan blive overgivet Ejerne. Jeg overdrager altsaa til Søstrene og deres Kloster de nedenfor nævnte Landsbyer med alle deres Rettigheder og Indtægter som deres fulde Ejendom fra nu af og i al Evighed: Nemlig Haarlev med to Møller og alt andet Tilliggende, som hvert Aar giver 100 Mark Penge. Fremdeles Lille Linde med dets Tilliggende, som giver 40 Mark Penge. Fremdeles Endeslev, med dets Tilliggende, som giver 40 Mark Penge. Fremdeles Aggerup med dets Tilliggende, som giver 20 Mark Penge. Fremdeles Lystrup med dets Tilliggende, som giver 15 Mark Penge. Fremdeles Ammerup med dets Tilliggende, som giver 20 Mark Penge. Fremdeles Lille Taarnby med dets Tilliggende, som giver 40 Mark Penge. Fremdeles Valby med dets Tilliggende, som giver 30 Mark Penge. Fremdeles Barup med dets Tilliggende, som giver 20 Mark Penge. Fremdeles Ske med dets Tilliggende, som giver 60 Mark Penge, og et Stod sammesteds, som giver 30 Mark Penge. Fremdeles Avnstrup og Svalmstrup og *Aethorp, som giver 30 Mark Penge. Summen af disse Oppebørsler er aarligt 120 Mark lødigt Sølv, fraregnet de Indtægter, der kan komme til. Til Eksekutor af denne min Gavebestemmelse og sidste Vilje udvælger og indsætter jeg den ærværdige Fader, Herr Peder, Biskop af Roskilde. For at imidlertid al Tvivl kan udelukkes, og for at ikke nogen skal faa Anledning til at yppe Tvist i denne Anledning, har jeg draget Omsorg for, at nærværende Brev blev bekræftet ved Segl af min ovennævnte ærværdige Fader, Herr Jakob, Ærkebiskop af Lund, Sveriges Primas, og ladet det besegle med mit eget Segl. Givet i Lund i det Herrens Aar 1256 den 1. August. | Kilde:Danmarks Riges Breve 2:1, nr. 191. Emneord:Dokumenter - Testamente Mønt, mål og vægt - Møntsort Opland - Landsby - Mølle Gejstlige institutioner og personer - Kloster
|