Roskilde, 16. juli 1257 Sammenfatning, DanskPave Alexander 4. stadfæster Biskop Absalons Gave til Roskilde Frue Kloster af forskellige Afgifter paa Sjælland.Roskilde, 16. juli 1257 Oversættelse, DanskAlexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine elskede Døtre i Kristus ..., Priorinde, og Konventet i Vor Frue Kloster i Roskilde af Cistercienserordenen med den apostoliske Velsignelse.Af Eders Ansøgning har vi erfaret, at Ærkebisp Absalon af Lund, salig Ihukommelse, da han var Biskop af Roskilde, fromt betænkte, at I ikke paa sømmelig Vis kunde underholdes af Eders Klosters Gods, fordi det var en Nyplantning, og derfor med fromt og forudseende Overlæg og med Samtykke af Kapitlet i Roskilde har skænket Eder Indtægter af Landsbyer i Strø Herred, Lynge Herred, Jørlunde Herred, Støvnæs Herred, Smørum Herred, Lille Herred, Sømme Herred, Tune Herred, Ramsø Herred, Bjæverskov Herred, Fakse Herred og Stevns Herred tilligemed Tredjedelen af de Gaver, der frembæres til den hellige Margretes Grav ved Havet, forsaavidt som det tilkom ham — saaledes som det siges at staa udførligere i hans aabne og med hans Segl forsynede Brev desangaaende. Idet vi bøjer os for Eders Bønner, bekræfter vi det, der i denne Sag fromt og klogt er gjort af samme Absalon, da vi anser det for rimeligt og rigtigt, med vor apostoliske Myndighed og styrker det ved dette Brevs Værn. Intet Menneske maa driste sig til at bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Men hvis nogen vover at gøre det, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Viterbo den 16. Juli i vort Pontifikats 3. Aar. | Kilde:Danmarks Riges Breve 2:1, nr. 229. Emneord:Afgifter, told og skatter - Gejstlige institutioner og personer - Biskop - Kloster Dokumenter - Donation/gavebrev: for sjælemesse, stiftelse af alter. - Stadfæstelse Opland - Landsby
|