Roskilde, 13. august 1257 Sammenfatning, DanskPave Alexander 4. tager Roskilde Frue Kloster under sin Beskyttelse, fritager Klostent for Bispetiende af nydyrket Jord og af den Jord, som det ejede før Laterankonciliet 1215, samt giver Bestemmelser med Hensyn til Afhændelsen af dets Gods og Forholdet mellem Kloster og Biskop.Roskilde, 13. august 1257 Oversættelse, DanskAlexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, til sine elskede Døtre i Kristus ..., Priorinde i Vor Frue Kloster i Roskilde, og Søstrene der baade nuværende og tilkommende, som har aflagt Løfte om et regelbundet Liv, Hilsen evindelig.De, der vælger Klosterlivet, bør støttes af den apostoliske Beskyttelse, for at ikke frække Overgreb enten skal drage dem bort fra deres Forsæt eller, hvad Gud forbyde, svække dem i den hellige Tros Kraft.Derfor, elskede Døtre i Kristus, bifalder vi mildt Eders retfærdige Ønsker, tager den hellige Gudsmoder, Jomfru Marias Kloster i Roskilde, hvor I tjener Gud, under den hellige Petrus' og vor Beskyttelse og styrker det med dette Brevs Privilegium.Vi fastsætter for det første, at den Klosterorden, der er indrettet i dette Kloster med Guds Vilje og efter den hellige Benedikts Regel og Cistercienserbrødrenes Bestemmelser, som I har antaget før det almindelige Kirkemøde, til evige Tider ubrydeligt skal overholdes der.Fremdeles skal alle Besiddelser og alt Gods, som dette Kloster i Øjeblikket besidder paa retmæssig og kanonisk Vis eller i Fremtiden ved pavelig Bevilling, kongelig eller fyrstelig Gave, de troendes Skænk eller paa andre retmæssige Maader med Guds Hjælp vil kunne opnaa, forblive urokket og urørt i Eders og Eders Efterfølgeres Eje. Deriblandt har vi ment særlig at burde nævne det Sted, hvor det nævnte Kloster ligger med hele dets Tilliggende, de Kirker, I har i Landsbyerne Sengeløse, Gadstrup og Glim, den hellige Petrus' og Paulus' Kirke i Roskilde med hele dens Tilliggende, som Klosteret ejede, før det antog Cistercienserbrødrenes Regel, de Jorder og Besiddelser, som I har i de Landsbyer, der paa Folkesproget kaldes Havbyrd, Glim, Fløng , Tokkerup, Allerslev, Svogerslev, Kornerup, Herslev, Karleby, Ferslev, Kyndby, Tørslev, Skuldelev, Gunderød, Smørum, Herringløse, Veddelev, *Wesby, Reerslev, Tune, Kalvslunde, Tjæreby, Skalstrup, Kamstrup, Sallev, Skensved, Ladager, Viby, Ramsø, Brordrup, Ordrup, Isøre, Nakke, Gørslev, Gerdrup, Høm, Herløvlille, Jordløse, Hove og Vindinge — de Indtægter, som kaldes den hellige Margretes Kollekt, og som I har paa de Steder, der paa Folkesproget hedder Strø Herred, Lynge Herred, Jørlunde Herred, Støvnæs Herred, Smørum Herred, Lille Herred, Sømme Herred, Tune Herred, Ramsø Herred, Bjæverskovs Herred, Fakse Herred og Stevns Herred — Tredjedelen af de Gaver, der samles af de troende i den hellige Margretes Kirke ved Havet, den Tiende, som kaldes Bispetiende, og som I har i Roskilde By og i de Landsbyer, som tilhører Allehelgens Kirke og Vor Frue Kirke i Roskilde, og i det Sogn, som hører til den Kirke, der ligger i Landsbyen Glim, eet Bol og to Møller med Vandløb og hele deres Tilliggende, som I har i samme Landsby, med Jorder, Enge, Lunde, Vingaarde, Skovhugst og Græsgange, i Skov og paa Mark, i Vande og Møller, paa Veje og Stier og med alle deres Friheder og Begunstigelser.Ingen maa driste sig til at afkræve eller aftvinge Eder Tiende af Eders Arbejde paa de Besiddelser, I havde før det almindelige Kirkemøde, og tillige de Nyrydninger, som I dyrker paa egen Bekostning, af hvilke Nyrydninger ingen hidtil har faaet nogen Afgift, af Haver og Krat, af Eders Fiskerier eller af Eders Dyrs Foder.Det skal ogsaa være Eder tilladt at optage frie og ubundne Kvinder, der flygter fra denne Verden, som Lægsøstre og beholde dem hos Eder uden Hensyn til nogen Indsigelse.Fremdeles forbyder vi, at nogen af Eders Søstre efter at have aflagt Klosterløftet maa have Ret til uden deres Abbedisses Tilladelse at forlade dette Sted; dem, der forlader dette Sted, maa ingen vove at huse uden at have faaet Tilladelse dertil ved et af Eders Samfund udstedt Brev, og vi forbyder paa det strengeste, at Jorder eller Len, der er overdraget Eders Kirke, gives nogen til personligt Eje eller paa anden Maade afhændes uden Samtykke af hele Kapitlet eller den største eller fornuftigste Del af det. Finder Gaver eller Afhændelser Sted paa anden Maade, end det er sagt, anser vi dem for ugyldige.Fremdeles forbyder vi i Kraft af vor apostoliske Myndighed nogen Biskop eller nogen anden Person at tvinge Eder til at gaa til Kirke- eller Retsmøder eller til at staa under verdslig Domstol, hvad angaar Eders Formue eller Ejendomme; heller ikke maa han driste sig til at komme til Eder for at foretage Ordinationer, behandle Retssager eller sammenkalde offentlige Møder; heller ikke maa han hindre Valg af Eders Abbedisse efter Eders Regel eller paa nogen anden Maade blande sig i Indsættelser og Afsættelser af den, der til enhver Tid er Eders Abbedisse, da det strider imod Cistercienserordenens Bestemmelser.For Indvielse af Altre eller Kirker, for den hellige Olie eller hvilketsomhelst andet af Kirkens Sakramenter maa ingen vove at afpresse Eder noget under Henvisning til, at det er Skik og Brug, eller paa nogen anden Maade; alt dette skal Stiftets Biskop yde Eder uden Vederlag.I modsat Fald skal det være Eder tilladt at henvende Eder til enhver Biskop i den almindelige Kirke, som ikke er udelukket fra Pavestolens Naade og Fællesskab, og som i Kraft af vor Myndighed skal yde Eder, hvad der forlanges.Skulde Bispens Sæde staa ledigt, skal I i den Tid frit og uden Indvending kunne modtage alle Kirkens Sakramenter af Nabobisperne, dog saaledes at der herved ikke foregribes noget med Hensyn til Eders egne Bispers Ret. Eftersom I undertiden ikke har Lejlighed til at faa Eders egen Biskop i Tale, maa I — hvis en Biskop, der som sagt ikke er udelukket fra Pavestolens Naade og Fællesskab, og som I har fuldt Kendskab til, skulde rejse igennem Eders Omraade, — med det apostoliske Sædes Myndighed lade ham velsigne Eders Kar og Klæder og Nonner og indvie Eders Altre.Skulde fremdeles Bisper eller Sognepræster forkynde en Suspensions-, Bans- eller Interdikts Dom over Eders Kloster eller derboende Personer eller ogsaa over Eders Daglejere, fordi I ikke betaler Tiende, som ovenfor sagt, eller paa Grund af Bevillinger, I har faaet ved Pavestolens Velvilje, eller skulde de forkynde en saadan Dom over Eders Velgørere, fordi de kærligt har ydet Eder Velgerninger eller Tjenester eller hjulpet Eder med at arbejde paa de Dage, hvor I arbejder og andre holder fri, erklærer vi, at denne Dom er forkyndt i Strid med det apostoliske Sædes Bevillinger og derfor bør anses for ugyldig, og at de Breve ikke bør have Retskraft, om hvilke man sikkert ved, at de er opnaaet under Fortielse af Cistercienserordenens Navn og imod de apostoliske Privilegier. Ydermere skal I, selvom hele Landet er lagt under Interdikt, have Lov til med Udelukkelse af dem, der er banlyst eller ramt af Interdikt, at holde Gudstjeneste i Eders Kloster.Da vi ogsaa med faderlig Forsorg ønsker at skaffe Eder Fred og Ro i Fremtiden, forbyder vi med vor apostoliske Myndighed, at nogen indenfor Eders Klosterbygningers eller Ladegaardes Lukke maa vove at røve eller stjæle, sætte Ild paa, udgyde Blod uden Grund, gribe eller dræbe nogen eller øve Vold.Ydermere bekræfter vi med vor apostoliske Myndighed alle Frilheder og Begunstigelser, som er tilstaaet Eders Orden af vore Forgængere de romerske Paver og ligesaa de Privilegier og Friheder for verdslige Krav, som I paa gyldig Vis har faaet bevilget af Konger, Fyrster eller andre troende, og vi bekræfter dem ved dette Privilegium.Vi bestemmer, at ingen maa driste sig til ubesindigt at forstyrre dette Klosters Fred, røve dets Ejendomme og ubesindigt beholde det røvede eller plage det paa nogen Maade, men at alt skal bevares urørt til Gavn i enhver Henseende for dem, til hvis Styrelse og Underhold det er givet, dog med Forbehold af det apostoliske Sædes Myndighed og Stiftsbispens i den kanoniske Ret hjemlede Tiendekrav med Hensyn til de fornævnte Kirker med den paa det almindelige Kirkemøde vedtagne Begrænsning. Hvis nogen gejstlig eller verdslig Person i Fremtiden formaster sig til at prøve paa med Vidende og Vilje at gaa imod denne vor Bestemmelse, skal han — hvis han efter anden eller tredje Gang at være formanet ikke ved en passende Bod har gjort sin Forbrydelse god igen, — berøves sin Magt og Ære og vide, at han for Guds Domstol skal staa til Ansvar for den Uret, han har begaaet, 'udelukkes fra Guds og vor Forløsers den Herre Jesu Kristi hellige Legeme og Blod og paa Dommedag hjemfalde til Guds strenge Hævn. Vor Herre Jesu Kristi Fred være med alle, som overholder dette Steds Rettigheder, saa de her kan nyde Frugten af deres gode Gerninger og hos den strenge Dommer modtage den evige Freds Løn. Amen. Amen. Amen.Under Bullen, mellem Rota med Alexander 4.S Devise »Herre modtag din Tjener« (Psalm. 118, 122) og Monogrammet Benevalete:Jeg Alexander, den katolske Kirkes Biskop, har skrevet under.Derefter de øvrige Underskrifter i tre Kolumner, til venstre Kardinalpræsternes:Jeg Broder Johannes af S. Lorenzo in Lucina, Kardinalpræst har skrevet under.Jeg Broder Hugo af Sta. Sabina. Kardinalpræst har skrevet under.I Midten Kardinalbispernes:Jeg Odo, Biskop af Tusculum, har skrevet under.Jeg Stefanus, Biskop af Palestrina, har skrevet under.Tilhøjre Kardinaldiakonerms:Jeg Richardus af S. Angelo, Kardinaldiakon, har skrevet under.Jeg Octavianus af Sta. Maria in Via Lata, Kardinaldiakon, har skrevet under.Jeg Petrus af S. Georgio in Velabro, Kardinaldiakon, har skrevet under.Jeg Johannes af S. Nicola, Kardinaldiakon, har skrevet under.Jeg Ottobonus af S. Adriano, Kardinaldiakon, har skrevet under. Endelig følger Datum i een Linie:Givet i Viterbo ved Magister Jordanus' Haand, den hellige romerske Kirkes Subdiakon og Notar, den 13. August, den 15. Indiktion, Aar 1257 efter Herrens Fødsel i 3. Aar af Pave Alexanders Pontifikat. | Kilde:Danmarks Riges Breve 2:1, nr. 234. Emneord:Afgifter, told og skatter
-
- Tiende
Byens bebyggelse
-
Gejstlige institutioner og personer
-
- Biskop
- Priorinde
- Sognekirke
- Kloster
Erhverv
- Fisker og fiskeri
- Skovbrug og gartneri
Opland
- Fægang og græsgang
- Landsby
- Ager og eng
- Mølle
Mønt, mål og vægt
- Flademål
|
