• Søg Nulstil


Odense, 1137 - 1146  Sammenfatning, Dansk

Kong Erik Lam skriver til provst Livo, at han for at bilægge striden mellem præsteskabet ved St. Albani og Knudsbrødresamfundet har skænket de sidstnævnte 20 mark i årlige indtægter mod, at disse opgiver kravet på selve Albanikirken.

Odense, 1137 - 1146  Oversættelse, Dansk

Kali 668 8°:

Erik, Danernes konge, skriver til provst Livo og alle St. Albani præster, at det er hans vilje, at St. Albani kirke, som St. Knuds munke sad inde med som en ret­mæssig besiddelse, skulde være fri for disses overherredømme, og til gengæld for dette tab af ret mod­tager brødrene af kongen 4 mark af midsommergælden, som kongen plejede at give til St. Albani kirke, for at deres trætte omsider kunde standses. Forøvrigt skriver han, at nye trætter skal høre op.

Chronologia:

Der var heftige trætter mellem Albanipræsterne og Knudsbrødrene i Odense, og for at standse disse skriver kongen til provst Livo og alle St. Albani præster og er­klærer St. Albani kirke, som St. Knudsbrødrene tidligere havde sid­det inde med som en retmæssig be­siddelse, for at være fri for Knudsbrødrenes herredømme, og til erstat­ning for denne myndighed giver han brødrene visse sikre indtægter på to pund af nogle agre(!), hvilke indtægter tidligere blev betalt til St. Albani kirke. Forøvrigt:

Vi har atter hørt, at der er opstået trætter mellem eder, hvilket i sandhed smerter os, da vi ikke ønsker eller tåler, at brødrenes ro på nogen måde forstyrres. Derfor, provst Livo, beder og pålægger vi dig ufortøvet ved den velvilje og troskab, som du skylder mig, og som råder mellem os, og befaler eder alle i venskab, at I på ingen måde bryder den pagt, som er stad­fæstet mellem eder, så at I som sagt besidder eders kirke i frihed, og at brødrene modtager de fornævnte 4 mark sammen med de andre 16 mark, som er vor fromme gave, ialt 20 mark årlig.

Hvis nogen forsøger at overtræde vor befaling, skal han være hjemfalden til himmelens og vor straf.
Kilde:Danmarks Riges Breve 1:2, nr. 71.
Emneord:Gejstlige institutioner og personer
-
Konger og dronninger
-
Afgifter, told og skatter
- Byskat
Mønt, mål og vægt
- Møntsort
Tilbage