Odense, ca. 26. april 1142 Sammenfatning, DanskKong Erik Lam stadfæster gaven på det fiskevand, som kong Niels har skænket kirken i Odense.Odense, ca. 26. april 1142 Oversættelse, DanskDette er forhandlet den 4. januar år 1142 efter Herrens menneskevorden, da den apostoliske herre, den fremragende Innocens beklædte pavestolen i Rom, da den glorrige Konrad var romersk kejser, da kong Erik den tredie stod for styret i Danernes rige, og da Eskil, den ærværdige ærkebiskop af den hellige kirke i Lund, havde den åndelige omsorg for Danernes, Sveernes og Nordmændenes riger. Fornævnte kong Erik har ottendedagen efter påske i personlig nærværelse af nævnte ærkebiskop, Peder Bodilsen, Åge Pik, Elias, provst af Eggeslev, Tord Stavnsen, skatmester, Asser, kapellan, og jyderne Gumme og Riki ved sit velvillige samtykke stadfæstet, at det fiskevand, som den fromme kong Niels gav til den hellige kirke i Odense, varigt skulde forblive (hos den) til evig tid; de som måtte handle mod denne beslutning, har ærkebispen lyst i band. | Kilde:Danmarks Riges Breve 1:2, nr. 84. Emneord:Konger og dronninger - Erhverv - Fisker og fiskeri Gejstlige institutioner og personer - Kapellan - Provst - Ærkebiskop Dokumenter - Donation/gavebrev: for sjælemesse, stiftelse af alter. Opland - Landsby
|