• Søg Nulstil


Aarhus, 23. april 1197  Originaltekst, Dansk

Pave Cølestin 3. eftergiver alle i riget Danmark, der kommer til Århus domkirke og rækker en hjælpende hånd til dens opførelse i sten, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Cølestin, biskop, Guds tjeneres tjener, til alle de troende kristne i Danmarks rige, som har deres indgang eller udgang gennem den århusianske kirke, hilsen og apostolisk velsignelse.

Da det ikke er let for dem, der bor på denne jord, at undgå de syndefulde anfægtelser, der følger af de forskellige menneskelige skrøbeligheder, er der givet os adgang til at øve fromme gerninger til frelse for vor sjæl, ved hvilke gerninger vi i des rigeligere mål kan vinde os Guds nåde, jo mere fromt vi gør det i vor næstes nød. Og da vor ærværdige broder Peder, biskop af Århus, med tanken vendt mod det evige liv skal have truffet bestemmelse om til hæder for gejstligheden og til rosværdig gavn for den gejstlighed og menighed, der er betroet hans omsorg, at lade den domkirke, som i hans forgængeres tid blot var blevet opført af træ, opføre i sten, hvilket i Eders land ikke kan lade sig gøre uden svar møje og store omkostninger, beder, formaner og opfordrer vi Eder alle indtrængende og befaler Eder ved apostolisk brev og pålægger Eder til Eders syndsforladelse, at I med henblik på Guds kærlighed og af hensyn til det fælles tarv yder en kærkommen og gavmild hjælp i kærlighed af det gods, der er overdraget Eder af Gud, til fuldførelse af så fromt og prisværdigt et værk, så at denne kirke ved Eders støtte ...
Kilde:Danmarks Riges Breve 1:3, nr. 220
Emneord:Byliv
-
Gejstlige institutioner og personer
- Biskop
- Domkirke
- Pave og pavestol
Dokumenter
- Aflad
Tilbage