Roskilde, 1131 Oversættelse, Dansk... i hvis Hjem Knud var fostret, og som derfor var hans Legebrødre og nære Venner, gik straks til Kongen og bad ham om Lov til at jordfæste hans Lig paa Kirkens Grund i Roskilde. Men Nils nægtede dem Adgang med de Ord, at det ikke gik an at bringe Borgerskabet i Harnisk ved Synet af slig ond Ufærd: ti Knuds Ligfølge vilde vende deres bitre Had og Harme mod Magnus, naar de havde ham saa nær ved Haanden, saa Jordefærden vilde ikke blive en hellig Vennetjeneste og from Hyldest, men udarte til Oprør og Vaabengny. Dog skulde jeg tro, at Frygten kun var et Skalkeskjul, men at Had til Knud var den virkelige Aarsag til Kongens Færd: han vilde hindre, at den dræbte Mand fulgtes med Hæder til Jorden, hvorved der faldt saa meget værre Skam og Skændsel paa Drabsmanden.Ubønhørte drog da Skjalmsønnerne hjem fra Kongens Gaard og maatte nøjes med at give deres Vens ilde medfarne Lig en fattig Jordefærd i Ringsted. Dog skulde deres Værk ej savne Vidnesbyrd om Himlens Naade: der hvor Bærerne undte sig Hvil og satte Ligbaaren paa Jorden, udsprang der brat til Jærtegn en Kilde; og talrige andre Tegn og Undere satte hans Hellighed i det klareste Lys. | Kilde:Sakses Danesaga. Oltid og ældste middelalder. s. 130 - 131. Emneord:Konger og dronninger - Gejstlige institutioner og personer - Kirkegård Dokumenter - Domme, stridigheder, trætter og tvister Byliv - Begravelse |
