Ribe, 1131 Oversættelse, DanskMen denne fandt det bedre al handle som hans egen Beskedenhed bød, end gaa efter andres Gunst og Naade, og afslog at modtage den Højhed, Bønderne tilbød ham: han vilde vinde Riget med væbnet Haand og først kæmpe, siden krones; det var Hævn, han traglede efter, og paa Kongenavn var ej at tænke, før Sejren var vundet. Først udbød han Leding og stævnede saa med sine Mænd til Jylland. Her drog han frem med fylket Hær, til han mødte Bisp Thore af Ribe, der modtog ham med falsk Tale og svigefuldt Opspind, forsikrede ham, at Kongen var uskyldig i del hele, og lovede ham, at han herefter nok skulde holde sig sin Ed efterrettelig. Derpaa opregnede han alt hvad der kunde tale til Kongens Undskyldning, og gentog atter og atter sin Bøn om Fred. Erik var enfoldig nok til al tro ham paa hans Ed og Ord; han fæstede tryg Lid til hans Løgne, kaldte paa Stedet Mærkesmændene tilbage og bød Hæren gøre Holdt. Men Nils's Spejdere lod ham fluks vide, at nu holdt Eriks Folk Rast; og han kastede sig da over Fjenderne, der havde spredt sig for at holde Hvil, og slog dem uden Møje paa Flugt. Saaledes blev Høvdingen taget ved Næsen af den listige Bisp og maate dyrt bøde for sin tossede Troskyldighed. Nu var Erik vis paa al have faaet skellig Grund til Krig; han vendte tilbage til Sælland, og da de trange Tider forbød ham at tage Kongenavn paa Isøre Ting, lod han sig af Sællandsfarer og Skaaninger kaare til Konge og modtog den Højhed, han før havde afslaaet: nu var det ude med alle Omsvøb, og han havde kun Sind og Tanke for al hævne sin Broder. | Kilde:Sakses Danesaga. Oltid og ældste middelalder. s. 138-139. Emneord:Konger og dronninger - Gejstlige institutioner og personer - Biskop Byliv - Krigshandlinger og leding |
