Ribe, 1146 - 1157 Sammenfatning, DanskKong Svend Grathe fritager Ribe kirkes landboer for skud og kværsæde og stadfæster Ribebispernes adkomst til halvdelen af al kongelig ret i Ribe med undtagelse af forban, strandvrag og 40 marks bøder.Ribe, 1146 - 1157 Originaltekst, DanskSvend, Danernes konge, til alle den hellige og almindelige kirkes sønner, såvel prælater som underordnede, i skyldig kærlighed. Da en forstandig overvejelse med aldeles sikkerhed har belært os om, at alene det, som det guddommelige forsyn styrker, vil have varighed, har vi bestemt os for efter evne at være fromheden mod Gud til behag og hædre den hellige kirke. Derfor skal I vide, indsigtsfulde herrer, at vi eftergiver alle Ribe kirkes landboer i by såvel som på land hele den skyldige afgift til kongen, som de på landet kalder 'kværsæde', men byboerne 'skud og kværsæde', og stadfæster det med vort segls vidnesbyrd. Vi meddeler også den beslutning, som det er vor vilje ikke skal være skjult for eftertiden, at vi tilstår fornævnte kirkes biskop - således som det tidligere også er tilstået hans forgængere - halvdelen af al den kongelige ret, som i Ribe stad har været tilskrevet kongen, med undtagelse af følgende tre sager: forban, strandvrag og 40 marks bøder. Den, der unddrager dette fra den nævnte kirke, skal være underkastet vort verdslige sværd og lægges i banlysningens bånd. | Kilde:Danmarks Riges Breve 1:2, nr. 98. Emneord:Afgifter, told og skatter - Opland - Konger og dronninger - Gejstlige institutioner og personer - Biskop Mønt, mål og vægt - Møntsort
|