Odense, 1232 - 1241 Sammenfatning, DanskKong Erik IV Plov penning fritager Odense Skt. Knuds kloster for stud, leding og al kongelig ret og skænker det midsommer gælden af Odense og ti mark sølv af øen Sild, ligesom han som vederlag for den hjælp, munkene yder til rejsende, tilstår dem både tre- og fyrremarksbøderne og giver dem eneret på maling af brødkorn i Odense, alt i efterligning af sin fader, kong Valdemar II Sejr.Odense, 1232 - 1241 Oversættelse, DanskI den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle såvel nulevende som tilkommende hilsen til evig tid.Efter meget omhyggeligt at have taget omstændighederne ved menneskets stilling i betragtning erkender vi, at alene det, som menneskene klogt og omsigtsfuldt skænker bort med henblik på den guddommelige gengældelse, bevares til nytte for dem og kommer igen med mangedoblet udbytte i de følgende sekler. Ingen, som lever i denne verden, bør nemlig ængstes ved at give afkald på sådant og uddele det til nytte for dem, der lider nød, og han skal i sandhed ikke tvivle på at finde det, når han nøgen vender tilbage til moders liv, hvorfra han nøgen kom. Idet vi derfor ønsker at træde i vor faders og vore fromme forgængeres fodspor, så vidt Herren tillader os det, og ikke på nogen måde søger at bøje af fra deres gerninger, øvet i dyd og kærlighed, erkender vi os, skønt vi har pligt til at hjælpe alle, der er under vort herredømme, til retfærdighed, dog i ganske særlig grad som skyldnere over for dem, som har forladt denne verdens fristelser, nøgne er undsluppet denne timelige verdens skibbrud og uafladeligt hengiver sig til et liv i gudstjeneste. Vi ønsker altså, at alle skal vide, at vi omfatter de klostergivne, der gør tjeneste ved Skt. Knuds kirke i Odense, med ganske særlig kærlighed og velvilje og bestemmer, at den frihed, som de har opnået af vor fader og vore forgængere - ved hvis velgerninger og almisser dette kloster vides at være oprettet - på ingen måde skal formindskes, men ubrødeligt bevares i overensstemmelse med ordlyden af både vor faders og vore forgængeres beseglede breve, nemlig således, at alle deres besiddelser og landboer skal forblive frie og immune for krav på stud og leding og al tjeneste, som skyldes den kongelige ret, idet de ikke i så henseende skal svare til nogen af vore ombudsmænd, men kun til munkene. Vi fastsætter endvidere, at deres værge, ikke vor ombudsmand, fra nu af skal oppebære midsommergælden af Odense og de ti mark sølv af øen Sild, der årligt skal udredes til brødrenes beklædning, og som de har haft fra vore forgængere. Og fordi de er forpligtet til kærligt at hjælpe næsten alle, der rejser gennem riget, har vi tilstået dem opkrævningen af både fyrre- og tremarksbøderne, og at bagerne i samme by kun må male på deres møller. For at det altså ikke skal være tilladt nogen af vore ombudsmænd at modsætte sig dette eller i noget handle mod vor bestemmelse, har vi anset det for rigtigt at bekræfte den med vort brevs og segls vidnesbyrd. Men hvis nogen i dumdristig forvovenhed uden at iagttage vor bestemmelse og vor retshåndhævelse forsøger at stille sig herimod, pådrager han sig vor harme og kan frygte at have fortjent den højeste dommers vrede. | Kilde:Danmarks Riges Breve 1:6, nr. 148. Emneord:Opland
-
Konger og dronninger
-
Afgifter, told og skatter
- Byskat
Husholdning og føde
- Afgrøde
Gejstlige institutioner og personer
- Kloster
|
