Ribe, 1151 Oversættelse, DanskAf Knuds Folk tog nogle straks Flugten, medens andre søgte Ly i Staden, og en Del styrtede afsted midt ad Gaderne. Knud selv red ind gennem Byen ad Sti og Smøge og undslap paa den Vis. Alle, der var flyede ind i Staden, blev hærtagne og sattes ind i et af Husene som Fanger. Da nu Kongen gik ind til disse, kastede Bisp Elias af Ribe et Blik henover dem alle og raadede Kongen til at bære sig ad som en Urtegaardsmand, der lod de nyttige Urter vokse og trives, men lugede Ugræsset bort af Haven. Det Ord lød grumt og haardt; men hvo der tænker dybere derover, maa indrømme, at det var en Frugt af modent Overlæg: kort og knapt, men indholdsrigt og rammende. Havde Sven fulgt hans Raad, da havde han rykket al Tro til sin Medbejler op med Rode. Men skønt han kunde have straffet Fangerne som Oprørere, ledte hans medfødte Mildhed ham dog til ikke at være saa streng i sin Dom; han gav de fleste Lov til at løskøbe sig, tog nogle til Naade mod Troskabsed, andre paa deres blotte Ord, og kunde ikke overvinde sig til at straffe nogen med Døden. Kun to af dem maatte paa Kongens Bud bøde med Livet, men det var kun fordi de begge havde særligt Nidingsord paa sig — den ene havde ført et ondt Levned med Rov og Ran, den anden havde svigefuldt dræbt sin Velgører, mens han sov — saa naar han straffede dem, var det for begges Vedkommende ikke fordi de havde været med i Kampen, men paa Grund af øvet Udaad. Flere af de førnævnte Mænd glemte snart, at han havde skænket dem Livet, og ænsede ikke en Fjendes Velgerning, men drog atter til Knud og blev hans Mænd: det tyktes dem bedre at være deres gamle end deres ny Herre hulde og tro.Knud tog Vejen over Aalborg til Ljudhus og levede en Tid landflygtig hos sin Stiffader Sverke, der efter Magnus's Drab havde taget Knuds Moder til Ægte, ... | Kilde:Sakses Danesaga. Oltid og ældste middelalder. s. 190-192. Emneord:Konger og dronninger - Gejstlige institutioner og personer - Biskop Byliv - Krigshandlinger og leding |
