Ribe, 1202 - 1214 Sammenfatning, DanskKong Valdemar II Sejr fritager borgerne i Ribe for al tynge og alle torve- og toldafgifter af deres handel overalt i riget.Ribe, 1202 - 1214 Originaltekst, DanskValdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, hertug af Jylland, herre over Nordalbingien, til alle ombudsmænd og bryder i vort rige hilsen i kærlighed.Skønt vi i følge den embedspligt, som Gud har pålagt os, bør forbarme os over alle i vort rige og komme dem til hjælp, erkender vi os dog som særligt forpligtet over for dem, som i særlig grad er kommet vor vilje i møde og ikke på nogen måde har sparet hverken møje eller udgifter for at befordre vore ønsker. I erindring herom tilstår vi derfor borgerne i Ribe denne begunstigelse og frihed, støttet på vor kongelige myndighed, at de, hvor som helst de måtte komme inden for vort riges grænser for at handle, ikke skal tynges af nogen udpresning, så lidt som der skal afkræves dem nogen som helst torveafgift eller told; men de skal være fri for alle overgreb. For at denne gave altså skal anses for urokkelig og uforanderlig, har vi anset det for rigtigt at bestyrke dette brev med vort segls vidnesbyrd. Men hvem som helst, der i modstrid med førnævnte gave besværer dem eller tvinger dem til at betale, hvad de ikke er skyldige, skal vide, at han i sandhed sætter sig op mod vor kongelige majestæt. | Kilde:Danmarks Riges Breve 1:4, nr. 54. Emneord:Afgifter, told og skatter - Konger og dronninger - Erhverv - Markeds- og torvehandel og handel i almindelighed
|