Tolddistrikter

Søfarten i Århus

Indhold

  1. 1700-tallet
  2. Norgesfarten
  3. Århus-København
  4. Kontakter over vand – handelsflådens centrering om Århus
  5. Århus havn - fra hæmsko til østjysk dominans
  6. Mod nye og bedre tider – Århus i 1800-tallet
  7. Resumé
  8. Noter

1700-tallet

Ved 1700-tallets begyndelse havde provinsens største handelsflåde hjemsted i Århus. Århus-skibene sås før Den Store Nordiske Krig 1709-1720 mange steder rundt om i Østersøen og af og til også langs Vesteuropas kyster i Holland, Frankrig, Spanien og Portugal. Men i løbet af krigsårene blev nogle af Århus-flådens største skibe opbragt eller forliste, derfor var søfarten præget af tilbagegang. I løbet af 1720’erne blev situationen yderligere forværret af den ensidige tildeling af handelsrettigheder i udenrigshandelen til de københavnske redere og handelskompagnier. [1]

Norgesfarten

I 1733 havde Århus dog stadig provinsens største flåde af handelsfartøjer med ca. 50 skibe på i alt 600 læster, og 80 pct. af besejlingen på Århus foregik med disse skibe.

Fortrinsvis blev der sejlet varer til og fra Norge, idet 48,5 pct. af den anløbne tonnage i Århus kom herfra, og heraf gik 95 pct. på byens egne skibe. Især i de sydnorske trælasthavne så man hyppigt Århus-skibe. Gennemsnitsstørrelsen af disse skibe var 13,3 læster. En særlig fart for de noget større skibe fra Århus var sejladsen på Trondheim. Med en gennemsnitlig størrelse på 21,6 læster udgjorde skibene i farten på Trondheim med 10 anløb en sjettedel af den indgående tonnage fra Norge i 1733. [2]

Der blev eksporteret temmelig store mængder korn; 7.000 td. byg og rug samt hele 36.000 td. malt. Importen bestod af de samme varer blot i langt mindre mængder. På den baggrund er det tydeligt, at Århus i 1733 fungerede som udskibningshavn, der reeksporterede anseelige mængder af Danmarks kornproduktion til Norge. [3]

Århus-København

Farten på hovedstaden blev ligeledes varetaget af byens egne skibe, i 1733 var 30 af 34 anløb fra København med Århus-skibe, som havde en gennemsnitlig størrelse på 16,6 læster. Hovedsageligt blev der sejlet til København med brænde (500 favne) og kornvarer (7.500 td. ses i eksportopgørelsen, heraf må noget være gået til København), mens man på hjemturen tog vin, salt, sukker, tobak og andre varer som kunne fås billigt og udføres lovligt. En del mindre Århus-skibe på en 5-6 læster sås desuden i stort set alle danske tolddistrikter, så i hvert fald en del af den anførte import og eksport i Århus må tilskrives disse. [4]

Kontakter over vand – handelsflådens centrering om Århus

Der var ikke udpræget sejlads på hertugdømmerne i 1733, kun ganske få Århus-skibe sås i denne fart eller i den øvrige Østersøfart. Langt den største del af Århus-flåden sejlede til og fra hjembyen, kun 9 Århus-skibe havde ikke Århus som start eller slut på rejsen inden for kongeriget. Holder man dette op mod de 187 anløb med egne skibe på Århus, er det tydeligt, at den hjemhørende handelsflåde i overvejende grad tjente hjemstedets interesser i de mange forskellige og hyppige kontakter inden for import og eksport af varer. [5]

Århus havn - fra hæmsko til østjysk dominans

Havnen i Århus kan også rumme noget af svaret på handelsflådens tilbagegang i de første årtier af 1700-tallet, idet det blev sværere især for de større skibe at lægge til kajen. Udbygning af havnen i løbet af 1600-tallet havde uheldigvis resulteret i en større aflejring af sand og mudder i havneindløbet. Da der ikke var penge pga. vanskellighederne under krigen og Københavns begunstigelse med privilegier i 1720’erne, blev vanddybden på 3 meter efterhånden halveret i løbet af 1730’erne. Det betød, at de større skibe måtte ankre op på reden og derefter omlade til mindre pramme, der kunne gå ind i havnen, hvilket var besværligt og tidskrævende. En udbedring af havnen kom først i 1760’erne, og havnen fik igen en rimelig vanddybde. [6]

1830’ernes gode konjunkturer for eksport af østjysk korn fik søfartens investorer til at kræve yderligere udbedringer af havnen. Fra starten af 1800-tallet havde man i stigende omfang udbygget og forbedret havnen, men pga. stigningen i skibsstørrelsen og deraf følgende større dybgang måtte der drastiske forbedringer til. I 1845 startede et omfattende anlægsarbejde hvor havnen i løbet af 15 år blev Østjyllands største havn og transitcenter for eksport og import af varer fra store dele af Jylland. [7]

Mod nye og bedre tider – Århus i 1800-tallet

I accisebøger og toldregnskaber ses et stigende antal anløb sidst i 1700-tallet fra Altona, Hamborg, England og Holland samt indenrigs fra Dragør, Ærø og Svendborg. Bedringen i aktiviteten på Århus havn fortsatte, og selvom Englandskrigen 1807-1814 greb ind, var det ikke nok til at overskygge de gode handelskonjunkturer. De århusianske investorer; købmænd, skippere og redere, turde igen sætte pengene i spil med større skibe. En del af de større skibe var dog beslaglagt gennem kapervirksomhed under Englandskrigene. [8]

Under krigen 1807-1814 var det udenrigsfarten, der var årsagen til de store fald i provinsens søfart. Navnlig var handelen med korn til Norge højrisikabel. Århus derimod klarerede sig nogenlunde med handelen på København. [9] Efter Norges selvstændighed i 1814 blev den hidtidige handel med landet kraftigt sænket, hvilket ikke gik upåagtet hen i Århus. Men Københavns enerådige stilling på udenrigsmarkedet blev efterhånden mindsket, og med den øgede handel på Altona, Hamburg og Flensborg samt især efter 1830’erne, England, betød at Århus klarede sig ganske godt. Omkring 1840 udgjorde udenrigshandelen omtrent det halve af den samlede godsmængde i Århus. [10]

Resumé

Ved indgangen til 1700-tallet havde Århus den kongerigske provins’ største handelsflåde. Århusianerne plejede både den traditionelle kontakt med hovedstad i øst og med Norge i nord. I løbet af 1700-tallet svækkedes Århus’ position dog, hvilket blandt andet skyldtes havne- og besejlingsforholdenes forringelse samt andre maritime centres kraftigere vækst. Byen oplevede dog fornyet maritim vækst hen imod slutningen af århundredet. Denne fremgang fortsatte i første halvdel af 1800-tallet, hvor århusianske skibe i stigende grad engageredes i udenrigshandlen.

Noter

[1] Ib Gejl (red.) ”Århus – byens historie bd. 2 1720-1870”, s. 181

[2] Anders Monrad Møller ”Fra galeoth til galease”, s. 101-102

[3] Anders Monrad Møller ”Fra galeoth til galease”, s. 101-102

[4] Anders Monrad Møller ”Fra galeoth til galease”, s. 101-102

[5] Anders Monrad Møller ”Fra galeoth til galease”, s. 101-102

[6] Ib Gejl (red.) ”Århus – byens historie bd.2 1720-1870”, s. 182

[7] Ib Gejl (red.) ”Århus – byens historie bd.2 1720-1870”, s. 182-183

[8] Ib Gejl (red.) ”Århus – byens historie bd.2 1720-1870”, s.183

[9] Ole Feldbæk ”Dansk søfarts historie” bd. 3 s.212

[10] Ib Gejl (red.) ”Århus – byens historie bd.2 1720-1870”, s.184-185