Hjørring rådhus fra 1831-34

Den Digitale Byport › Rådhuse under enevælden › De enkelte købstæder › Hjørring › Rådhus fra 1831-34

Hjørring rådhus fra 1831-34

Placering Torvet (Opført syd for det tidligere rådhus)
Funktioner Arkiv, Arrest, Arrestforvarerbolig, Fest- og mødesal for borgerne, Rådstue
Bygmestre L. Vang (arkitekt, bygmester)
Finansiering Fordeling by/land: 20/80%.
Man ved, at byen betalte en femtedel og det er meget sandsynligt, at det var Børglum og Vennebjerg herreder, der betalte resten.
Kronologi

Opført: 1831-1834
Byggeriet af rådhuset foregik uden Kancelliets vidende, hvilket synes at have været et enkeltstående tilfælde. Kongen havde flere gange ved besøg kommenteret den faldefærdige bygning, og da lejligheden 1831 byder sig for byen, tillod amtmanden, at byggeriet kunne gå i gang. Det var først i 1835 efter rådhusets indvielse, at Kancelliet ved en gennemgang af Hjørrings regnskaber opdagede nybyggeriet. Det fik dog lov at blive stående, men amtmanden fik et par formanende ord med på vejen. Voss, s. 477.

Billeder
Miniature af billedet Tegning af Hjørring rådhus fra 1834Tegning af Hjørring rådhus fra 1834
En skitse af Hjørring rådhus, der viser ruminddelingen ved opførelsen 1834. I stueetagen var der to tingstuer, en rådstuesal og en gang, mens kælderen var udstyret med 11 arrester, arrestforvarerens bolig og plads til brandsprøjten.

Miniature af billedet Foto af Hjørring rådhus fra 1834Foto af Hjørring rådhus fra 1834
Fotografi af Hjørring rådhus set fra Torvet.
Bemærkninger Rådhuset var et grundmuret hus i én etage med høj kælder og et storrt monumentalt frontparti. Der blev til tider afholdt teater og bal for borgerne på rådhuset.
Litteratur Horn, P.: Hjørring i fortid og nutid, Hjørring, 1943
Friis, Palle: En tur i Hjørring - med svinkeærinder, Hjørring, 2000
Rasmussen, O. Wæver: Hjørrings rådhus, Hjørring, 1978
Jensen, Jørgen Elsøe: Danmarks middelalderlige byplaner, Nordjylland, bind 4, Odense, 1995