Ribe, 22. april 1340 Sammenfatning, DanskSpandau. Junker Valdemar, kong Kristoffers søn, lover at overholde den overenskomst, som biskop Svend af Århus, Hasse v. Wedel og Gerike Wolf, brandenburgske råder, har indgået med hertug Albrecht 4. af Sachsen, grev Johan 3. af Holsten og grev Johan af Hoya i striden mellem ham og grev Gerhard 3.s sønner, greverne Henrik og hans brødre.Ribe, 22. april 1340 Oversættelse, DanskVi Valdemar, af Guds nåde søn af den højbårne fyrste kong Kristoffer af Danmark, hvem Gud være nådig, gør vitterligt for alle dem, som ser dette brev eller hører det læse, at vi stedse og fuldstændigt vil og skal holde alle de aftaler, som den ærværdige herre biskop Svend af Århus og den ædle fyrste markgrev Ludvig af Brandenburgs, vor elskede svogers råder Hasse v. Wedel og Gerike Wolf har truffet med den højbårne fyrste hertug Albrecht af Sachsen og med de ædle mænd, vor elskede fætter grev Johan af Holsten og grev Johan af Hoya (i striden) mellem os på den ene side og grev Henrik af Holsten og hans broder, som er grev Gerhards arvinger, på den anden side, således som der står skrevet herefter. For det første skal vor kære broder junker Otto slippe løs af sit fangenskab. Når denne sone er fuldstændig sikret, som også står skrevet herefter, skal man i Lübeck overgive ham til vor elskede svoger, fornævnte markgrev Ludvig, (eller) til os eller til vor befuldmægtigede, når vi eller de kræver det. Fremdeles skal vi sikre grev Henrik, hans broder og grev Johan mod, at vor elskede broder, fornævnte Otto, skal lægge os hindringer i vejen i kongeriget Danmark, eftersom ingen anden end vi der skal være konge af Guds nåde. Fremdeles skal grev Henrik give os sin søster, og medgiften skal være 24.000 mark lødigt sølv, som man skal slå af på de 100.000 mark, som Fyn og Jylland står som pant for. Således bliver Fyn med tilhørende øer stående som pant for 41.000 mark lødigt sølv, og Jylland bliver stående som pant for 35.000 lødige mark, bortset fra Ålborg, som man skal overdrage os, junker Valdemar, inden fire uger efter at sonen er sikret; det skal man overdrage os med Vendsyssel og med Himmersyssel og med Tysyssel og med Han herred, som vi skal have med al kongelig ret; til gengæld skal vi give fornævnte grev Henrik 1100 mark lødigt sølv af den første sølvbede, som kommer fra Jylland og som man skal slå af på den sum, som Jylland står i pant for. Endvidere skal de høvedsmænd, som på grev Henriks vegne sidder inde med borgene, hylde os som deres rette herre. Når hyldingen er sket, så skal vi igen henvise dem til grev Henrik og til hans broder som pant, som her foran står skrevet. Fremdeles skal man indløse Jylland før resten. Når en fjerdedel af summen er betalt, så skal fjerdedelen af landet være fri med tilhørende borge; dem skal man overdrage os og til dem som vi vil have dertil. Den som borgene så bliver overdraget til, skal stille sikkerhed for, at han, hvis vi bryder vor aftale, vil holde sig til grev Henrik indtil det tidspunkt, da vi har ydet erstatning. Men hvis grev Henrik bryder sin aftale, så skal indehaverne af de andre borge, der er pantsat til grev Henrik i Jylland, holde sig til os indtil det tidspunkt, da grev Henrik har ydet erstatning. Borgene i Jylland skal også stå åbne for os, når vi har ønske derom. Den første del af indløsningen skal være Kalø med fjerdedelen af landet, den anden del af indløsningen skal være Horsens med en fjerdedel af landet, den tredje del skal være Kolding med fjerdedelen af landet, den sidste skal være Ribe med fjerdedelen af landet. Fremdeles skal vi ingenlunde retsligt forsvare dem, som har myrdet grev Gerhard, og vi skal være deres fjende og fjende af alle dem, som retsligt forsvarer dem. Vi skal også beholde hele den bede i sølv, som han fik bevilget i landet Jylland, til indløsningen; dertil skal grev Henrik og hans folk hjælpe, hvor de formår. Fornævnte bede skal vor skriver oppebære sammen med to, som vi beskikker dertil, og grev Henriks skriver, ligeledes med to, som han beskikker dertil. Beden skal anvendes til indløsning af landet, med undtagelse af det, som bispen af Århus, vor fornævnte svoger markgrev Ludvig af Brandenburg, hertug Albrecht af Sachsen og vor fætter grev Johan af Holsten tilkender os til vort underhold. Skulde det ske, at vi behøver de holstenske herrers tjeneste, så skal de tjene os sammen med 400 hjelmklædte mænd. Og skulde det ske, at de holstenske herrer behøver vor tjeneste, så skal vi hjælpe dem til gengæld med 400 hjelmklædte mænd, og det står til vor afgørelse, om vi vil give dem underhold og selv modtage det i omvendt tilfælde. Hvis fremdeles en af os i endnu stærkere grad skulde trænge til den anden, skal denne følge ham med al sin styrke. Når vi gifter os med grev Henriks søster, skal hendes livgeding være Ribe med toldindtægt, med møller, med alle de indtægter, som hører til byen der, og med mønten, således som den fornævnte konge, hvem Gud være nådig, vor fader, har haft dem, og dertil skal også høre de øer, som i vor fornævnte faders tid har ligget dertil; til vor frues livgeding skal også høre de fire herreder, som i vor faders tid har ligget dertil, og halvdelen af Vardesyssel og fiskeretten. Ingen af os skal udsone sig eller slutte fred med hertugen af Slesvig eller hans hjælpere, medmindre det er vor fælles vilje fra begge sider. Fremdeles skal den, hvem borgene bliver givet i varetægt, hylde os, således som der står skrevet her foran. Hvis man ikke stoler på hans hylding, så skal han udpege fire af sine frænder, som man trygt kan stole på. Hvis vi vil stille sikkerhed i Tyskland, skal grev Henrik og hans broder gøre det samme til gengæld. Fremdeles skal man ikke mere skade bispen af Århus på liv eller gods, ej heller i hans stift, eller hans folk, som har gods i eller udenfor stiftet. Fremdeles hvad angår den skade, han har lidt, har begge parter henskudt sagen til vor og vor fætter grev Johan af Holstens kendelse. Hvad vi byder begge parter at gøre, når vi første gang kommer sammen, det skal de sålunde holde. Fremdeles med hensyn til vor salige faders tjenere, som med ham er blevet fordrevet fra deres gods, skal det stå til vor og grev Johans kendelse. Hvad vi bestemmer herom, når vi kommer sammen, skal man holde således. Ej heller skal vi anfægte grev Henrik og hans brødre med hensyn til landet Ærø. Fremdeles skal det ikke forhindres ved denne aftale, at vi, når vi kommer sammen, kan forbedre hele denne aftale, som står skrevet her foran. For at alle disse aftaler stadigt kan stå ved magt, har vi fornævnte Valdemar, junker til Danmark, den ædle fyrste markgrev Ludvig af Brandenburg, vor elskede svoger, og grev Günther af Schwarzburg lovet på vor tro, og vi lover ved dette brev den ædle fyrste hertug Albrecht af Sachsen, grev Johan af Holsten og grev Johan af Hoya med de mænd, som står anført herefter, den ærværdige herre biskop Svend af Århus, ridderne herr Heine v. Skarpenberg, herr Johan v. Plessen, væbnerne Hasse v. Wedel den ældre og Gerike Wolf, at vi stedse og fuldstændigt vil holde alle disse foran skrevne aftaler, og fuldbyrde dem inden fire uger efter påskedag. Dette brev er givet i Spandau og beseglet i året 1340 efter Guds byrd om lørdagen før den søndag, på hvilken man synger Quasi modo geniti. | Kilde:Danmarks Riges Breve 3:1, nr. 25. Emneord:Afgifter, told og skatter
-
Opland
-
Konger og dronninger
-
Bystyret og andre verdslige institutioner og personer
- Høvedsmand og slotsfoged
- Ridder og ridderorden
- Væbner
Byens bebyggelse
- Mølle: heste-, vejr-, vind- og vandmølle
Erhverv
- Fisker og fiskeri
Gejstlige institutioner og personer
- Biskop
Dokumenter
- Medgift
Mønt, mål og vægt
- Møntsort
|
