Roskilde, 1154 Originaltekst, DanskDa Sven havde edfæstet sine Mænd, vendte han tilbage til Sælland, men fulgtes tæt i Hælene af sine Medbejlere med den jydske Flaade. Sven opholdt sig da i Roskilde og sendte herfra Bud efter den oftnævnte Ærkebisp Eskil med en skaansk Hjælpehær. Da de havde givet Møde, spurgte han Peder Thorstensøn, der var hans Raadgiver i alle Sager, hvordan han skulde bære sig ad.Ham havde Kongen i sin Tid ogsaa spurgt til Raads om hvad han skulde gøre for at være vis paa Riget; og Peder skal da have sagt, at enten maatte han overøse Riddersmænd og Bønder med Gunst og Gave, hvis han vilde være tryg for sine Medbejlere, eller ogsaa maatte han i Steden derfor lægge Vind paa at staa sig godt med sine Frænder, og saa finde sig i at nøjes med Magiens Skin, mens de var de virkelige Konger og Herrer. Gjorde han ingen af Delene, vilde han sikkert kun stakket Tid staa for Styret. | Kilde:Sakses Danesaga. Oltid og ældste middelalder. s. 227 - 228. Emneord:Konger og dronninger - Bystyret og andre verdslige institutioner og personer - Ridder og ridderorden Byliv - Krigshandlinger og leding Andre udgaver af denne tekst:Roskilde 1154 Saxo - s. 397. Roskilde 1154 Saxo - s. 398. Roskilde 1154 Saxe Olrik - s. 229 - 230. |