Denne tegning viser klart rådhuset som en integreret del af bispegården. Rådhuset er den store gavlbygning til venstre i billedet. Der var ingen indgang i stueplan; kun via kælderen kunne man komme ind. Bygningens indretning viser tydeligt, at den ikke er bygget til sit formål; sædvanligvis ser man et par sale og evt. en separat bolig i rådhuset, men dette rådhus har åbenbart alligevel kunnet leve op til de krav eller behov, man havde i Kalundborg helt frem til 1854.
Rådhus | Kalundborg rådhus fra 1539 (opført 1450-75) |
---|---|
Oprindelse | Rekonstruktion af forfatteren |
Rettigheder | Gengivet med tilladelse fra Jørgen Ganshorn |
Litteratur | Ganshorn, Jørgen m.fl.: Kalundborgs historie, bind 3, byens huse, Kalundborg, 1983, s. 31 |