Rådhuset var tydeligvis en bygning, man var stolt af i Roskilde. Her har borgmester H.C. Müller udstyret en skydeskive med et motiv af rådhuset.
Teksten rundt om skydeskiven siger: "Justitsraad Borgermester og Byefoged H. C. Müller, den 13. Juli 1832"
Der er dog stor sandsynlighed for, at tegningen er fortegnet, og at rådhuset virker større, end det egentlig var - specielt med H.C. Müllers embeder in mente; men alt andet lige kan man her få et indtryk af, hvor centralt rådhuset har været placeret i forhold til byen og kirken.
Rådhus | Roskilde rådhus fra 1735 |
---|---|
Oprindelse | Fotografi af Jesper Jensen, Palæsamlingerne, Roskilde Museum |
Rettigheder | Gengivet med tilladelse fra Roskilde Museum |
Litteratur | Frandsen, Karl Erik og Bjørn, Claus: Roskilde bys historie 1536-1850, Roskilde, 1998, s. 145 |