| Placering |
Torvet
|
| Funktioner |
Rådstue
|
| Bygmestre |
C.F. Hansen (arkitekt)
Peder Gierløw (bygmester)
Stemann (oprindelig tegning)
|
|
| Finansiering |
-
|
|
| Kronologi |
Opført: 1822
Der fandtes måske et rådhus på Torvet i renæssancen. Resen kalder i 1675 Torvet for "Gamle Rådhusplads". Ellers har det ikke været muligt at finde oplysninger om noget rådhus, før det, der blev bygget 1822.
|
|
| Billeder |
 |  | Mariager rådhus fra 1822
På dette billede er rådhusets døre blevet flyttet ud på gavlene, samtidig med at frontonen er blevet væsentligt forstørret.
Fotografiet er udateret, men er taget før 1914, hvor rådhuset undergik en større forandring. |
 | | Mariager rådhus fra 1822, foto taget efter 1914
Rådhuset ændrede sig markant ved ombygningen 1914. Man satte en ekstra etage på rådhuset, og derved ændrede rådhuset sig naturligt fra at være et lille, provinsielt rådhus til at fremstå som et fremadsynet symbol og centrum for en by i vækst. |
|
|
| Bemærkninger |
Peder Hansen Resen nævner i sit atlas fra 1672 "den gamle rådhusplads" i Mariager; det tyder altså på, at der har været et rådhus før 1822. Det er dog ikke usandsynligt, at den lille købstad Mariager er blevet et offer for den enevældens administrative centralisering! Det ville have betydet, at man ikke har haft nogen borgmester, og sandsynligvis at man ikke har kunnet låne eller samle penge ind til et nyt rådhus, da det gamle ikke kunne klare mere. Man ser i 1700-tallet flere byer, som må klare sig uden rådhus i en årrække.
|
|
| Litteratur |
Andreasen, Vagn m.fl: Mariager købstad 400 år, Mariager, 1992
|
